Ressourcer til nye koordinatorer på FamilySearch-centre

Share

Indledning

Velkommen til din nye rolle som koordinator for et FamilySearch-center. Dit primære ansvar er at hjælpe andre til at have personlige oplevelser med tempeltjeneste og slægtshistorie. Din sekundære rolle er at administrere FamilySearch-centret. Følgende oplysninger er nyttige i din nye kaldelse.

Sidst i denne artikel er der links til mere nyttig information fra FamilySearch.org Help and Learning Center.

Registrer dig som ny koordinator for et FamilySearch-center

  1. Hvis du ikke har en Church Account, opret da en på https://account.churchofjesuschrist.org/register.
  2. Kontakt FamilySearch og registrer din nye kaldelse.

Personale og undervisning

Rådfør dig med det højrådsmedlem i staven, der er ansvarlig for slægtshistorie. Han kan hjælpe dig med at forstå din kaldelse og hjælpe dig med følgende:

  • Skaffe rådgivning og vejledning.
  • Fastsætte et regelmæssigt mødetidspunkt, hvor I kan drøfte centrets drift.
  • Drøfte detaljer såsom centrets åbningstider, personale, oplæringsbehov og medlemmernes brug.
  • Indtast dit navn og din standardkaldelse som koordinator for stavens FamilySearch-center i afsnittet Administrer kaldelser i Hjælpekilder for ledere og sekretærer. Det vil sikre, at din områdevejleder for tempeltjeneste og slægtshistorie er opmærksom på din kaldelse.

Hold om muligt et møde med den tidligere koordinator for FamilySearch-centeret. Den tidligere koordinator kan hjælpe på disse måder:

  • Give oplysninger om centret, såsom de aktuelle åbningstider og medarbejdere.
  • Informere dig om bekymringer i forhold til bemandingen eller andre problemer.
  • Overdrage dig nøglerne til centret.
  • Give dig administratoradgangskoden til computerne.
  • Drøfte de grundlæggende ansvar.
  • Give dig kontaktoplysningerne på ejendomsforvalteren og stavens tekniske specialist.

Gå til FamilySearch Fællesskab. Meld dig ind i følgende grupper:

  • Tempel- og slægtshistorie-konsulenter
  • Support til koordinatorer og medarbejdere for FamilySearch-centre

Brug grupperne i Fællesskab til at stille spørgsmål, dele ideer og få hjælp. Få adgang til FamilySearch-fællesskabet her.

Sådan melder du dig ind i fællesskabsgrupperne:

  1. Log ind med den medlemskonto (kirke eller FamilySearch), der er knyttet til dit medlemsnummer.
  2. Vælg Grupper.
  3. I feltet, hvor der står Søg grupper, skal du indtaste: Tempel- og slægtshistorie-konsulenter og trykke på Enter.
  4. Klik på gruppen Tempel- og slægtshistorie-konsulenter i resultaterne.
  5. Klik på Tilmeld.
  6. Øverst på skærmen, hvor der står: HJEM > GRUPPER > TEMPEL- OG SLÆGTSHISTORIE-KONSULENTER, vælg GRUPPER for at vende tilbage til skærmbilledet Grupper.
  7. I feltet, hvor der står Søg grupper , skal du indtaste: FamilySearch-center support for koordinatorer og medarbejdere og trykke på Enter.
  8. Klik på gruppen FamilySearch-center support til koordinatorer og medarbejdere i resultaterne.
  9. Klik på Tilmeld.

    For at vende tilbage til dine grupper i fremtiden, når du er logget på fællesskabs-siden, skal du vælge Grupperøverst på skærmen og derefter vælge Mine grupper for at se en liste over grupper, du er medlem af.

Hvis der ikke er nogen i staven, der kan sørge for din oplæring, så tal med et medlem af stavspræsidentskabet. Han kan give dig kontaktoplysningerne på din områdevejleder for tempeltjeneste og slægtshistorie. Hvis dine nuværende medarbejdere ikke ved, hvordan man har personlige oplevelser med de besøgende, bedes du oplære dem. Hvis du ikke føler dig godt nok klædt på til at oplære dine medarbejdere, så tal med dine præstedømmeledere.
Ressourcer og oplæringsmaterialer findes på siden FamilySearch-center ressourcer.

Yderligere personalebehov

Hvis du har brug for flere medarbejdere, så drøft dine ønsker med dine præstedømmeledere. Medarbejdere kan omfatte menighedernes tempel- og slægtshistorie-konsulenter såvel som frivillige fra lokalsamfundet og medlemmer. Yderligere hjælp kan findes her eller gennem FamilySearch Fællesskab.

Månedlige rapporter

Månedlige rapporter om centeraktiviteter for følgende områder kan tilgås her:

Bemærk: I Centraleuropa er det i øjeblikket ikke nødvendigt at indberette disse tal.

  • Europa
  • Østeuropa
  • Latinamerika

Udfyld rapporten ved at gøre følgende:

  1. Vælg et sprog i rullemenuen.
  2. Indtast dit brugernavn og din adgangskode.
  3. Klik på Enter.
  4. Udfyld rapporten
  5. Klik på Indsend.

For følgende områder kan den månedlige rapport tilgås her:

  • Nordamerika
  • Afrika
  • Stillehavet
  • Filippinerne

Udfyld rapporten ved at gøre følgende:

  1. Indtast dit FamilySearch-centers enhedsnummer.
  2. Klik på Fortsæt.
  3. Udfyld rapporten
  4. Klik på Indsend.

Rapporten omfatter det antal timer, centret er åbent, antallet af besøg fra medlemmer og andre besøgende, samt andre elementer. De månedlige rapporter har direkte indflydelse på om jeres center kommer i betragtning til udskiftning af udstyr. Det anbefales at gøre dit områdes websted til en foretrukken side.
Når en månedlig rapport er indsendt, sendes en e-mail til din FamilyHistoryMail-konto med de oplysninger, du har opgivet. Du kan videresende denne rapport til dine præstedømmeledere.

Driftsvejledning for FamilySearch-centre

Driftsvejledning for FamilySearch-centre er den grundlæggende håndbog for driften af FamilySearch-centre. Oplysninger om følgende emner findes i driftsvejledningen:

Fortegnelse over Kirkens organisationer og ledere (CDOL)
Kort over FamilySearch-centre og tilknyttede biblioteker
FamilyHistoryMail
Computere, printere og programmer
Mikrofilm- og mikrofiche
Center Tools
Ejendomsforvaltning

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt indholdet i driftsvejledningen er opdateret, kan du kontakte FamilySearch-support for at få hjælp.

FamilySearch-center-portal

FamilySearch-center-portalen er udgangspunktet for adgang til FamilySearch-hjemmesider og andre tjenester, som er tilgængelige for centrets besøgende. Gør portalen til startside i browseren på alle centerets computere. Adgang til portalen FamilySearch Center Services findes på https://www.familysearch.org/centers/portal. For yderligere oplysninger om den krævede browserudvidelse, se artiklen: Browserudvidelse til særligt indhold for FamilySearch-center.

FamilySearch Help and Learning Center

FamilySearch Help and Learning Center har artikler og andre ressourcer der kan hjælpe dig i din kaldelse. Få adgang til Help and Learning Center ved at logge ind på FamilySearch.org. Klik på spørgsmålstegnet (?) i øverste højre hjørne af skærmbilledet. Indtast søgekriterier i søgefeltet i menuen Hjælp, eller klik på hyperlinket Hjælp og læringscenter.

Planlægger

Planlæggeren hjælper dig med at hjælpe andre. Du kan tilføje medlemmer i planlæggeren, så du kan se deres træ og planlægge personlige oplevelser med slægtshistorie for dem. Få adgang til Planlæggeren ved at klikke på spørgsmålstegnsikonet og derefter på Hjælperressourcer.

Relaterede artikler

Bortskaffelse af gammelt computerudstyr på FamilySearch-centre
Anvendelse af portalen til tjenester for FamilySearch-centre
Browserudvidelse til særligt indhold for FamilySearch-center
Gør portalen til tjenester for FamilySearch-centre til startside
Ændring af adgangskode til FamilyHistoryMail
FamilyHistoryMail-konto er låst.
Problemer med adgangskode og login på FamilyHistoryMail Account
Opdatering af oplysninger om FamilySearch-center i CDOL
FamilySearch-center adgang til CDOL
Unødvendige mikrofilm eller mikrofiche i et FamilySearch-center
Hvordan forbereder jeg en lektion i Planlæggeren?
Onlineressourcer til FamilySearch-centre
Driftsvejledning til FamilySearch-centre
Opdater koordinatoroplysninger for FamilySearch-centre

Var dette en hjælp?