FamilySearch.org er i 2023 blevet besøgt over 200 millioner gange, og vi er glade for, at så mange mennesker verden over havde mulighed for at bruge FamilySearchs gratis tjenester til at gøre inspirerende opdagelser og skabe forbindelser i familien. Uanset om du kom til FamilySearch sidste år for at finde ud af mere om en forfader, dokumentere din slægtsforskning, opdage mere om dit slægtsnavn eller noget andet, håber vi, at du har fundet noget, du kan lide!

Sidste år øgede FamilySearch sine tilbud om gratis genealogiske optegnelser til over 13 milliarder søgbare navne og 5 milliarder digitale billeder. Vi var vært for endnu et globalt RootsTech-arrangement med nogle fantastiske klasser og hovedtaler, hvoraf mange stadig er tilgængelige online, og FamilySearch-biblioteket har gennem regelmæssige webinarer tilføjet mange gratis onlineklasser til Læringscentret.
Andre opdateringer sidste år omfattede nye lokale FamilySearch-centre, nye tjenester til bevarelse af personlige optegnelser i Salt Lake City i Utah og globale opdateringer til FamilySearchs hjemmeside.
Hvis du ikke har set disse opdateringer endnu, er det ikke for sent! De fleste tilføjelser i 2023 er stadig tilgængelige for dig. Lær mere om dem herunder i dette års gennemgang.
Gratis genealogiske optegnelser
Hvis der er en ting, vi godt ved på FamilySearch, er det, at folk higer efter fri adgang til optegnelser online, der kan hjælpe dem til at finde ud af mere om deres forfædre. I 2023 fokuserede vi ekstra på at øge samlinger af optegnelser fra Den Demokratiske Republik Congo, Den Dominikanske Republik, Guatemala, Luxembourg, Nicaragua og Uganda. Vi fortsatte selvfølgelig også med at udvide andre samlinger i mange flere lande rundt om i verden. Vi samarbejdede også med Libraries and Archives Canada og Ancestry for at gøre folketællingen i Canada fra 1931 frit tilgængelig online.

FamilySearch Family Tree – Skabt gennem samarbejde
Ved du meget om dine bedsteforældre og oldeforældre? Hvad med mere fjerne forfædre? Verdens største slægtstræ voksede i år med 80 millioner flere mennesker. Det betyder, at der er mange flere forfædre, som fætre og kusiner og andre slægtninge kan finde.
Bidragydere tilføjede også 450 millioner kilder, der hjælper med at øge samarbejde og nøjagtigheden af personer i træet. Har du tjekket for nylig for at se, hvilke nye navne, kilder og minder der er blevet tilføjet til dine slægtslinjer?


FamilySearchs digitale bøger online
Hvem kan ikke lide gratis bøger? Det digitale bibliotek i FamilySearch tilføjede over 30.000 nye bøger i 2023 og tilbyder nu mere end 586.000 bøger, der indeholder slægtshistorier, genealogiske tekster, kort og meget mere. Der kan søges i hele teksten i bøgerne – hvilket virkelig kan hjælpe dig til at opdage, hvem – eller hvad – du søger. Mange af tilføjelserne i 2023 var årbøger fra skoler. Derudover blev Springfield-Greene County Public Library i Missouri tilføjet som en ny bidragyder og scanningssted for lokale genealogisk relevante bøger, der er offentligt tilgængelige.

FamilySearchs bibliotek og centre
I 2023 ændrede FamilySearch navnet på det verdenskendte slægtshistoriske bibliotek og lokale centre for bedre at kunne tilpasse sig dets globale brand. Det nyligt navngivne FamilySearch-bibliotek og dets netværk af FamilySearch-centre og tilknyttede centre fortsatte med at udvide og forbedre deres tilbud om gratis ressourcer, herunder opdagelsesoplevelser, gratis personlig slægtshistorisk hjælp og gratis adgang til førsteklasses hjemmesider.
FamilySearch åbnede 510 nye FamilySearch-centre i 2023 og findes nu på over 6.200 steder verden over. FamilySearch-centre i Logan i Utah og Las Vegas i Nevada blev renoveret og udvidet til at tilbyde flere tjenester til brugerne. Derudover kan man nu få adgang til ressourcer på nettet i sidste dages helliges kirkebygninger verden over, herunder dem uden et FamilySearch-center. Dette vil øge tilgængeligheden af FamilySearchs ressourcer betydeligt for enkeltpersoner over hele verden.

I 2023 modtog frivillige og medarbejdere på FamilySearch-centre også en ny ressource til at hjælpe gæster og skabe endnu bedre oplevelser. De nye læringsressourcer indeholder omfattende læringsmateriale, der kan hjælpe gæster med personlig opmærksomhed, når de bruger FamilySearch-tjenester.
På FamilySearch-biblioteket i Salt Lake City i Utah blev Debbie Gurtler udnævnt til den nye assisterende leder. Biblioteket åbnede også dets Minder bevarelsescenter, en gratis tjeneste for gæster til at medbringe deres personlige og families fotos, dokumenter samt video- og lydfiler og omdanne dem til digitale formater, der kan deles og bevares i generationer. (Kontakt dit lokale FamilySearch-center for at se, hvilket mindeudstyr der kan være tilgængeligt i nærheden af dig).
FamilySearch-biblioteket tilbød også 75 gratis webinarer i år, og det tilbyder hundredvis af flere onlineklasser på adskillige sprog, som er tilgængelige online i dets Læringscenter.
RootsTech 2023 Quick Facts
Sidste års RootsTech inspirerede og underholdt deltagere fra hele verden. Millioner af andre fortsætter med at nyde det gratis indhold fra 2023 online året rundt på RootsTech.org. Her er en sjov sammenfatning af, hvordan verdens største genealogikonference så ud i 2023:
- Flere end 500.000 deltagere skabte over 5,2 millioner slægtsforbindelser til andre deltagere gennem Slægtninge på RootsTech 2023.
- Deltagerne kom fra 236 lande og territorier.
- Flere end 3 millioner deltagere deltog personligt og online.
- Over 128.000 timer med direkte video og 70.000 timers on-demand-indhold blev set.
- Over 4.000 unge voksne deltog personligt.
Hovedtalere omfattede:
- Jordin Sparks, skuespiller og sanger med flere end 2 millioner solgte album
- Sean Astin, prisvindende skuespiller, filmproducent og -instruktør
- Me Ra Koh, fotograf, forfatter og Sony-ambassadør
- Steve Rockwood, Direktør for FamilySearch International
Kirby Heyborne, populær skuespiller, komiker og fortæller, var vært for RootsTech 2023 og viste sig mange gange på hovedscenen.
Virtuelle hovedtalere omfattede:
- Tuti Furlán, en populær psykolog fra Guatemala med speciale i videnskaben om lykke
- Hans Højhed sheik Salem bin Sultan bin Saqr Al-Qasimi
- Mona Magno-Veluz, landsformand for Autismeforeningen i Filippinerne
Selvom meget af indholdet fra RootsTech 2023 vil være tilgængeligt online i et stykke tid, bliver klasserne opdateret over tid med nyt indhold, og nogle videoer (såsom hovedtaler) er måske ikke tilgængelige så længe som andre. Nu er et godt tidspunkt til at se RootsTech 2023-videoer, du måske er gået glip af, eller se dine favoritter igen!
Andre FamilySearch-nyheder fra 2023
Prisen for mest enestående arbejdsplads 2023
Som et firma, der forsøger at hjælpe både sine medarbejdere og brugere med at få inspirerende og opløftende oplevelser, var FamilySearch særligt glad i år for at modtage 2023 Gallups pris for mest enestående arbejdsplads for 5. år i træk. Den ære gives til firmaer, der gør ansatte til kernen i deres virksomhedsstrategi ved at lytte til dem, måle resultaterne og konstant forsøge at forbedre arbejdspladsen.
Nye og opdaterede funktioner på siden og i apps
Hvert år arbejder FamilySearchs teknikere hårdt på at forbedre de mange oplevelser, der er tilgængelige på FamilySearch.org og i FamilySearch-apps. Her er nogle af vores yndlingsopdateringer fra sidste år og et link til at se andre, der blev beskrevet på bloggen.
Kom og besøg!
Alle de store fremskridt fra sidste år er klar til, at du personligt afprøver dem. Uanset om du allerede har en FamilySearch-konto eller ønsker at oprette en, håber vi, at du snart besøger os og laver nogle gode opdagelser om din familie.
Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.