FamilySearch Chat er et nyt beskedsystem på FamilySearch.org. Det erstatter det gamle FamilySearch-beskedsystem, og ligesom chatværktøjer, du måske har brugt andre steder, gør FamilySearch Chat det muligt at have en samtale med enhver bruger af FamilySearch, der er online samtidig med dig. Hvis personer, du sender beskeder til, ikke er logget på, når du sender en besked, vil de se din besked, næste gang de logger på og åbner chatværktøjet.
Beskeder i din indbakke fra 2022 og 2023 skulle automatisk være blevet overført til din chatliste i FamilySearch Chat og vil stadig være tilgængelige på FamilySearchs hjemmeside.
Det nye chatsystem giver mulighed for bedre kommunikation og samarbejde med andre på FamilySearchs hjemmeside. Lær, hvordan man bruger det, og alt om de spændende nye funktioner nedenfor.
Chat, hvor end du er på siden – eller brug appen!
Med FamilySearch Chat behøver du ikke at afbryde det, du er i gang med for at sende og modtage beskeder. Når chatfunktionen bliver tilgængelig på siden, skal du blot klikke på chatikonet i øverste højre hjørne af den side, du er på, og chatvinduet vil komme frem som et pop op-vindue.

Pop op-formatet betyder, at du kan se en side i FamilySearch på samme tid som en ven eller slægtning og sammen håndtere dine researchspørgsmål. Det betyder også, at du let kan kopiere og indsætte oplysninger, fra en hvilken som helst side du er på, i en chatbesked.

Hvis chatvinduet dækker noget vigtigt, så klik på den øverste farvede bjælke i vinduet med din mus og flyt chatvinduet til et andet sted på skærmen. Du kan også nemt tilpasse størrelsen på chatvinduet ved at klikke på en kant eller et hjørne og trække vinduet til en ny størrelse.
Prøv chatten nu ved at klikke på chatikonet i sidehovedet! Du kan åbne chatvinduet uden at miste dit sted i denne artikel.
Mulighed for mobilapp og notifikationer
Den nye FamilySearch Chat vil også være tilgængelig i appen Family Tree på det samme sted, som beskeder plejede at være. Find den ved at åbne appen på din iOS- eller Android-enhed og finde og trykke på menuen Mere eller på de 3-linjer. Se efter og tryk på chat-muligheden for at udforske de nye chatfunktioner.
At have chat på mobilappen giver dig mulighed for at få øjeblikkelige mobilnotifikationer, når du har nye chatbeskeder, selv når Family Tree-appen er lukket. Hvis du allerede har Family Tree appnotifikationer slået til, kan du begynde at se chatnotifikationer med det samme.
Du kan specificere, hvordan du gerne vil modtage notifikationer, og hvilke notifikationer fra Family Tree, du ønsker at få vist på din mobilenhed, ved at besøge menuen Indstillinger på din telefon eller tablet. Find og tryk derefter på Notifikationer og find appen Family Tree for at ændre indstillinger for notifikationer.
Bemærk: Mobilappen havde tidligere FamilySearch-beskeder og brugerbeskeder kombineret under muligheden »Beskeder«. Med det nye chatsystem er beskeder fra FamilySearch nu under deres egen mulighed. Se dem ved at åbne menuen Mere igen i appen Family Tree og finde og trykke påNotifikationer.
Har du ikke appen Family Tree endnu? Download den her.
Inviter dine venner og din familie til at hjælpe
Med det nye chatsystem er det lettere at sende beskeder til og modtage beskeder fra mere end en bruger. Næste gang du sidder fast i din slægtsforskning, kan du prøve at bede en gruppe slægtninge eller venner om hjælp. Du kan tilføje op til 10 modtagere til en chat i chatvinduet.
Alternativt kan du sende din besked til alle de FamilySearch-grupper, du tilhører. I disse tilfælde sendes beskeden til alle i gruppen.

Find andre personer i chat og tilføj dig selv til vejviseren

Første gang du åbner FamilySearch Chat, vil du blive spurgt, om du ønsker, at dit profilnavn vises i chatvejviseren. Hvis du klikker på Ja, vil dine slægtninge og venner kunne finde dig, når de ønsker at sende dig en besked.
Hvis du klikker på Nej, kan andre ikke sende en besked til dig, medmindre de svarer på en besked, du har sendt dem, eller hvis de finder dit navn som en bidragsyder i Family Tree (se mere om dette emne nedenfor).
Du kan når som helst opdatere din beslutning om vejviseren ved at gå til fanen Tilladelser i dine indstillinger i FamilySearch. (Se mere detaljerede instruktioner i denne artikel).
En anden vigtig detalje at være opmærksom på: Når venner og familiemedlemmer søger efter dig i chatvinduet, kan de bruge dit profilfoto (hvis du har et) og dit profilnavn til at hjælpe dem til at vide, at de sender beskeden til den rigtige person. Et specifikt profilnavn og aktuelt foto vil gøre denne bekræftelse lettere. Rediger dit profilnavn og tilføj et foto ved at gå til dine kontoindstillinger og se under fanen Profil.

Bemærk: Dit profilnavn og kontakt-ID kan ses af alle, adskilt fra dit kontonavn og andre oplysninger for at beskytte dine persondata. (Lær mere om, hvordan du redigerer dine kontaktoplysninger her).
Start en ny chat
Når du har åbnet chatfunktionen på FamilySearch.org, så klik på skriveikonet øverst i vinduet for at indlede en ny samtale med en eller flere personer på en gang.
Indtast navn eller kontakt-ID på den person, du ønsker at få forbindelse til, og begynd at indtaste din besked i beskedfeltet.

Bemærk: Medmindre en person har valgt at være i chatvejviseren, skal du bruge personens præcise kontakt-ID i FamilySearch for at sende en besked til personen (svarende til at indtaste en e-mailadresse). Hvis du skriver et navn, som du ved ikke virker, kan en avanceret søgning hjælpe. FamilySearch Chat gør det også muligt at sende en invitation til andre om at være med i vejviseren, så du kan chatte med dem. Send en invitation ved at se nederst på dine avancerede søgeresultater og klik på Inviter andre.
Når du er færdig med at indtaste din besked, så klik på send-ikonet.
Chat med en, der har bidraget til dit slægtstræ
Når du er på FamilySearchs hjemmeside, vil du ofte støde på kontakt-ID på forskellige brugere, der har bidraget med oplysninger om dine forfædre eller andre personer i Family Tree. Ved at klikke på ID’et åbnes et kontaktkort, der giver dig mulighed for at sende en besked til disse personer direkte i chatværktøjet. Afhængig af om den bruger bidrog med en kilde, et minde eller en detalje på en forfaders side, indeholder chatten automatisk et link til det, der blev bidraget, hvilket giver dig mulighed for let at takke den anden person, stille spørgsmål om, hvad der blev tilføjet eller på anden vis drøfte bidraget.
Ulæste beskeder, private beskeder, tråde og begivenhedschat
Du kan finde nye chats, der venter på dig, i venstre sidebjælke i chatvinduet, såvel som gamle, som du gerne vil vende tilbage til. Afsnittet Ulæste underretter dig om alle nye beskeder. Afsnittene Tråde, Privat og FamilySearch-grupper hjælper dig til lettere at finde disse typer chats.
En tråd dannes, så snart du klikker på svar på en persons besked i en offentlig eller privat chatsamtale. Tråde hjælper dig til at holde styr på de sidesamtaler, du måske har i større chats. Hver tråd ses alene i afsnittet Tråde i sidepanelet, men du kan gå tilbage til den større chatsamtale når som helst ved at klikke på tilbage-pilen på tråden.
Afsnittet med private chats er for både individuelle og multi-bruger chats. Disse chats kan kun ses af de personer, du eller andre har inviteret til at være en del af samtalen. Hvis du er en del af en familiegruppe på FamilySearch.org, vil dine gruppechats stå under afsnittet FamilySearch-grupper . Familiegrupper er organiserede grupper, der kan have op til 100 personer i sig, og chatfunktionen giver dig mulighed for let at tale med dine familiegrupper fra hvor som helst på FamilySearchs hjemmeside.
Lær ved at udforske
Mange af de handlinger, der er tilgængelige for dig i FamilySearch Chat, er ret intuitive. Feltet til at skrive din besked indeholder for eksempel tre praktiske ikoner til at udvide og berige din kommentar: Family Tree-ikonet, fotoikonet og emoji-ikonet.

Family Tree-ikonet gør det muligt at importere et minde fra dit FamilySearch Minder-galleri direkte ind i chatten til deling. Fotoikonet er tilsvarende og giver dig mulighed for at importere et foto fra dine egne personlige filer. Og emojien er til at, ja, indsætte emojis! 😊 Hver opgave eller handling kræver kun et klik eller to at udføre.
Hvis du indsætter et FamilySearch ID-nummer i beskedfeltet på FamilySearch.org, vil du opdage, at et link automatisk bliver tilføjet til det ID, hvilket giver en person mulighed for hurtigt at tilgå denne forfaders side på FamilySearchs hjemmeside.
Menuen øverst i chatvinduet har også flere værktøjer, der er lette at bruge til at administrere dine chats, herunder at slå dine chatnotifikationer fra, blokere bestemte brugere fra at sende dig beskeder og se den offentlige profil på personer, du taler med.
Tak, fordi du tog dig tid til at lære mere om FamilySearch Chat. Vi håber, at det gør det lettere at dele og samarbejde med andre, og at det fører til mange nye og spændende slægtshistoriske opdagelser.
Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.