Hvad gør den liggende visning i Family Tree?

I Family Tree på FamilySearch-hjemmesiden viser den liggende visning din stamtavle vandret. Du er i midten. Dine efterkommere er til venstre. Dine forfædre er til højre.  

Den liggende visning har flere fordele:

  • Du kan se mange generationer af en familie på én gang.
  • Du kan følge en slægtslinje frem eller tilbage i tiden.
  • I kan se optegnelsestip, forskningsforslag og dataproblemer.
  • Du kan se din ægtefælles forfædre, hvis du har tilføjet dem.
  • Du kan se dine børns ægtefæller.
  • Du kan se, når systemet har flere ægtefæller eller forældre til en person.

Bemærk: Ved at bruge Indstillinger i øverste højre hjørne af vinduet, kan du vælge, hvilke ikoner der skal vises på dit træ.

Trin (hjemmeside)

  1. Klik i den øverste menu på Family Tree og klik derefter på Slægtstræ.
  2. I øverste venstre del af stamtavlen skal du klikke på navnet på den nuværende visning (f.eks. Anehjul), derefter Liggende. Hvis du er i stamfadervisning, er denne mulighed i øverste højre hjørne.
  3. For at flytte en anden person til hovedplaceringen skal du klikke på hans eller hendes navn og derefter på Træ.
  4. Se flere oplysninger om en person på træet ved at klikke på hans eller hendes navn og derefter på Detaljer.
  5. For at se et ægtepars børn skal du klikke på Børn nederst i feltet.
  6. Gør dette for at vise en anden ægtefælle for en person på træet:
    1. Se på parrets felt. Hvis der er mere end en ægtefælle i systemet, kan du se en lille pil ned til venstre for den aktuelt viste ægtefælle.
    2. Klik på pil ned.
    3. På listen over ægtefæller skal du klikke på den ægtefælle, som du ønsker at vise på stamtavlen.
  7. Flyt træet rundt på skærmen ved at klikke i baggrundsområdet på træet og derefter trække det.
  8. For at øge eller mindske træets størrelse skal du klikke på Plus (+) eller Minus (-) i nærheden af toppen til venstre.
  9. For at udvide den ene slægtslinje yderligere 2 generationer skal du klikke på pilen i slutningen af den linje. Klik på den igen for at lukke den.
  10. For at bringe stamtavlen tilbage til dig selv kan du bruge en af disse muligheder:
    • Luk alle dine udvidede linjer, og vend tilbage til dig selv ved at klikke på ikonet Hjem.
    • For at holde alle de udvidede linjer åbne og vende tilbage til startpersonen skal du klikke på ikonet Centrér igen, der ligner et mål og er lige under ikonet Hjem.
  11. Hvis en person har flere forældre i systemet, kan du se en pil til venstre for parrets felt for forældrene. Klik på pilen for at se alle forældre for personen.
  12. Hvis en person har mere end en ægtefælle i systemet, kan du se en pil ved siden af navnet på ægtefællen i feltet Par. Klik på pilen for at se alle ægtefæller for personen.
  13. Udskriv et stamtræ med 4 generationer ved at klikke på Indstillinger og derefter Udskriv. Når den udskrevne version åbnes på en ny fane, skal du klikke på din browsers udskrivningsindstilling for at udskrive den.

Trin (mobil)

Family Tree-appen har ikke en liggende visning.

Trin (Family Tree Lite)

Family Tree Lite har ikke en liggende visning.

Relaterede artikler

Hvordan indstiller jeg den foretrukne ægtefælle eller forældre i Family Tree?
Hvad viser efterkommervisning i Family Tree?
Hvordan bruger jeg anehjulsvisning i Family Tree?
Hvordan skifter jeg forælders eller ægtefælles placering for at ændre visningen af slægtslinjer i Family Tree?

Var dette en hjælp?