Højtider og mærkedage er nogle af de bedste tidspunkter at samles med ens familie for at skabe livslange minder, og familier rundt om i verden værner om mange traditioner sammen. Her er et par traditionelle helligdage rundt om i verden, som du måske ikke har hørt om.
1. Jul i Finland – en tid til at mindes
Juleaften i Finland sætter familier et enkelt tændt lys i sneen ved siden af deres kæres grave. Lysene er et symbol på opstandelsen og en påmindelse om, at forfædrene vil leve igen. På denne måde bliver julen i Finland en familiecentreret højtid. Det er en tid til at mindes og føle fred.

2. Diwali-lysfesten – Det godes triumf over det onde
Diwali-lysfesten er en festival, der varer fem dage, som fejres om efteråret af hinduer, sikher og jainere over hele verden. Selvom højtiden fejres rundt om i verden, har den en forskellig betydning for hver af de regioner og religioner, der praktiserer den.
For nogle mennesker er Diwali en fejring af Lord Ramas tilbagevenden efter hans eksil. Andre forbinder højtiden med gudinden for velstand og rigdom, Lakshmi, og atter andre fejrer Lord Vishnu’s triumf over dæmonkongen Bali.
På trods af forskellene er der en fælles symbolik forbundet med højtiden – Diwali symboliserer det godes triumf over det onde og lysets triumf over mørket. Familier fejrer den ved at oplyse deres hjem med ler- eller olielamper og fremstille udførlige design af ris eller mel foran døråbninger eller altre.

3. Eid Al-Fitr – afslutningen på en 30 dage lang faste
Eid Al-Fitr, der betyder »Festival for at afslutningen af fasten«, er en tre-dages fest, der fejres af muslimer over hele verden. Med Eid Al-Fitr fejrer muslimer afslutningen på ramadanen, en 30-dages faste fra solopgang til solnedgang.
På den første dag af Eid Al-Fitr samles lokalsamfundet til bøn og en prædiken. Efter denne forsamling samles familier og venner til morgenmad, det første måltid i en måned, der indtages i dagslys. Folk giver gaver til børn, donerer til velgørenhed, besøger familie og ærer deres forfædre på kirkegårde.

4. Festa Junina – En sommerhøst
Festa Junina fejres i Brasilien den 24. juni for at markere afslutningen på sommeren og begyndelsen på høstsæsonen. Det opstod som en katolsk højtid og fejrer tre katolske helgener: Sankt Antonius, Sankt Johannes og Sankt Peter.
Familier fejrer Festa Junina ved at klæde sig i landligt tøj med høsttema og opstille bål på gaden foran deres hjem. Da juni er en koldere måned, hjælper bålene med at skabe et varmt område, hvor lokalsamfundet kan samles. I Brasilien høstes størstedelen af majsen i juni, og på grund af denne høst er meget af den mad, der spises under Festa Junina, lavet på majs.

5. Maslenitsa – afslutningen på en hård vinter
Maslenitsa er en slavisk højtid, der fejres lige før den store faste i marts. Maslenitsa, der også kaldes pandekageuge, er en ugelang højtid, hvor det russiske folk spiser blinis, tynde pandekager dækket med fyld på, der kan variere fra det søde til det salte. Blinis repræsenterer solen med deres runde form og varme, og de indvarsler en en velkomst til afslutning på vinteren.
Maslenitsa-ugen omfatter også sneboldkampe, familiesammenkomster og begivenheder i lokalsamfundet. I slutningen af ugen er det tradition at brænde en halmfigur af »Maslenitsa-kvinden«, der repræsenterer vintersæsonen.

6. Skt. Nikolaus aften – Sinterklaas’ fødselsdag
Den 5. december, aftenen før Sankt Nikolaus dag, får hollandske børn at vide, at Sinterklaas kommer til Holland hele vejen fra Spanien for at levere legetøj. Sinterklaas efterlader ifølge traditionen sit dampskib i en havn og rider gennem byen på en hvid hest.
Hans hjælpere, der alle hedder Piet, hjælper ham med at levere gaver til de børn, der har været gode. Uartige børn siges derimod at blive taget med til Spanien i et år, så de kan lære at være søde.
Skt. Nikolaus dag og jul er separate højtider i Holland. Juledag, kendt som Eerste Kerstdag, er en mere ærbødig og familiecentreret højtid med familiemåltider, gudstjenester og julehistorier.

7. Tu B’shevat – Fejring af Moder Natur
Tu B’shevat er en tradition, der fejres af jøder på den 15. dag i måneden shevat (januar eller februar, afhængigt af den hebraiske kalender). Formålet med den er at fejre regntidens afslutning og fremhæve ansvaret for at nære jorden og passe godt på den. Folk planter træer, spiser frugt og fejrer vores planets skønhed og storhed.

8. Qingming-festivallen – Ærer fortiden og fejrer fremtiden
Kinas Qingming-festival er en tid, hvor familier ærer deres forfædre og fejrer begyndelsen på foråret. Højtiden kaldes også »gravrensningsdagen« eller »klart lys« – den bogstavelige danske oversættelse – og falder normalt mellem 4. og 6. april.
Som navnet antyder, er Qingming-festivalen en tid, hvor familier viser ærbødighed for deres forfædre ved at besøge, rense og reparere deres forfædres grave. Nogle gange lægger familier også kranse eller madofringer foran gravene.
Qingming er også en fejring af genfødsel og begyndelsen på foråret. Under Qingming flyver folk ofte med drager eller farvede lanterner, deltager i sport eller bruger ganske enkelt tid udenfor for at nyde forårets nye grønne natur og blomster.

Hvilke højtider kommer du til at fejre i år?
De højtider, vi fejrer, og traditioner, vi praktiserer, er en væsentlig del af det, der binder vores familier og kultur sammen. Hvilke højtider fra rundt omkring i verden fejrer din familie, og hvilke unikke traditioner er der i netop din familie?
Appen FamilySearch Minder kan hjælpe dig med at nedskrive dine familietraditioner, når du fejrer dem. Knyt dybere bånd til dine fortidige, nuværende og fremtidige familie ved at bevare dine familietraditioner i forbindelse med højtider rundt om i verden.
Lær mere om højtider rundt om i verden
Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.