Det kan være svært at se dem, som vi holder af, blive ældre, især når alderen medfører sygdom eller mental tilbagegang. Desværre er demens en almindelig sygdom, som mange ældre mennesker rammes af. Eftersom demens er en progressiv sygdom, ændrer tilstanden sig hos en person, der lider af det, hele tiden. Denne stadige forandring kan gøre det svært at vide, hvad man skal sige til, eller hvordan man omgås, en af sine kære. Hvis I har brug for vejledning, er her nogle nyttige tips til, hvordan man taler med en person, der har demens.
Kommunikationsteknikker, man kan bruge, når man taler med en person med demens
Behovene hos hver enkelt person med demens er forskellige, og det vil være op til jer at bruge jeres dømmekraft og vurdere, hvad der er nødvendigt i jeres kæres unikke situation.
Husk, at demens er en uforudsigelig sygdom, og at episoder med demenssymptomer kan forekomme uden nogen egentlig udløsende faktor. Der er dog ting, I kan gøre for at undgå at udløse episoder. Undgå at sætte jeres kære i ukendte eller overvældende omgivelser, og gør, hvad I kan for at lindre den smerte eller forvirring, de måtte opleve.
Her er nogle mere generelle ting, I kan gøre og ikke gøre, når I taler med dem.
Ting at huske på
- Planlæg et passende tidsrum til besøget. Prøv ikke at være forhastet eller stresset; et afslappet miljø hjælper samtalen med at glide mere. Det er okay, hvis tingene går langsommere, end I er vant til.
- Bevar en omsorgsfuld og positiv indstilling. Det kan være svært at håndtere sine egne følelser, når nogen, man holder af, har en degenerativ sygdom, men dette er netop en tid, hvor der er mere brug for jeres støtte end nogensinde.
- Sid eller stå i øjenhøjde med jeres kære eller lavere. Prøv at lade være med at stå over jeres kære, da det kan virke skræmmende. Mød dem i stedet i øjenhøjde eller lavere for at skabe et ligeværdigt og afslappet miljø. Hold øjenkontakt.
- Skab et behageligt miljø for samtale. Fjern alle forstyrrelser, såsom fjernsyn, musik eller telefonbeskeder. Distraktioner vil forringe stemningen for jer begge og gøre det mærkbart sværere for jeres kære at fokusere på samtalen.
- Vær tålmodig og giv jeres kære tid til at svare. Det kan tage mennesker med demens lidt længere tid at svare; forsøg at lade være med at afslutte deres sætninger for dem eller afbryde dem.
- Øv jer i at lytte aktivt. Hold øjenkontakt, gentag, hvad der er blevet sagt, og brug kropssprog til at udtrykke jeres interesse for, hvad jeres kære siger.
- Tal i korte, klare sætninger. For mange indtryk på én gang kan overvælde eller forvirre jeres kære. Prøv i stedet at fokusere på et emne ad gangen.
Ting at undgå
- Lad være med at argumentere eller modsige det, jeres kære siger, selvom I ved, at det ikke er korrekt. Falske minder, hallucinationer, vrangforestillinger og endda tidsforskydning – at opføre sig, som om de lever i en tidligere del af deres liv – er ikke ualmindeligt for mennesker med demens. Forsøg på at rette dem kan føre til mere bekymring og forvirring. Omdiriger i stedet samtalen.
- Tal ikke barnligt og opfør jer ikke nedladende. I skal ikke behandle personen som et lille barn, der ikke forstår noget, eller opføre jer overlegent over for dem. Jeres kære forstår måske mere, end I tror, og forkerte antagelser vil i sidste ende føre til sårede følelser.
- Tal ikke for jeres kære, især når det drejer sig om medicinske behov. Vis dem den værdighed, at de selv udtrykker for deres følelser, spørgsmål og bekymringer.
- Tal ikke højt, medmindre jeres kære har høreproblemer. Højere betyder ikke altid tydeligere, og det at råbe gør jer ikke mere forstået – faktisk kan det gøre det modsatte! Hvis den person, I taler med, har svært ved at høre, er det selvfølgelig i orden at hæve stemmen lidt.
- Spørg ikke jeres kære, om de kan huske noget. At spørge eller insistere på, at jeres kære husker en tidligere begivenhed, kan forårsage forvirring og bekymring.
- Lad være med at afbryde eller blande jer. Det kan få jeres kære til at tabe tråden, så samtalen går helt i stå. Vær ikke bange for stilhed; jeres tålmodighed vil blive værdsat.
- Glem ikke, at de er i lokalet. I en gruppe kan mennesker med demens have svært ved at følge med i de mange hurtige samtaler, der hvirvler omkring dem. Gør en indsats for at inkludere jeres kære i samtalen, og tilskynd ham eller hende til at engagere sig med andre.
Spørgsmål og demens
Spørgsmål er en vigtig del af kommunikation; men samtidig kan det være overvældende for en person med demens, at der stilles for mange spørgsmål. Det kan være, at I skal stille nogle få spørgsmål over flere besøg i stedet for at prøve at stille for mange spørgsmål på én gang.
Hvis I skal stille et spørgsmål, så prøv at holde det enkelt, og undgå at stille spørgsmål, der kræver, at man skal gå tilbage i sin hukommelse. Meget afhænger af situationen og jeres kære. Generelle spørgsmål kan være bedre i nogle situationer, og specifikke spørgsmål vil være bedre i andre situationer. Det vigtigste er at huske at gøre samtalen så lidt stressende for jeres kære som muligt, og undgå, at de skal tænke tilbage eller gøre opmærksom på, at der er noget, de ikke kan huske.
Når I stiller spørgsmål, der er relateret til nutiden, så prøv at undgå åbne spørgsmål. Stil i stedet spørgsmål, der kan besvares med »ja« eller »nej«. For eksempel i stedet for at spørge: »Hvornår vil du gerne spise frokost?« – så prøv at sige: »Vil du gerne spise frokost nu?«
En anden strategi er at give specifikke valgmuligheder. Nogle former for demens gør det svært for folk at huske, hvad ting hedder, så ved at give dem specifikke muligheder spares de for frustrationen over ikke at kunne finde det ord, de vil bruge. Brug for eksempel spørgsmål som: »Vil du have en salat eller en rugbrødsmad til frokost?« – eller – »Vil du helst have, at vinduet er åbent eller lukket?«
Sådan spørger man nogen med demens om slægtshistorie
Hvis I har slægtshistoriske spørgsmål til en af jeres nærmeste, så undgå at få det til at ligne et interview eller et forhør. Husk, at direkte spørgsmål kan være belastende for en person med demens, fordi nogle mennesker med demens er klar over, at de ikke kan huske, og de vil finde det forstyrrende. Lad være med at bekymre jer over detaljerne, og forvent ikke, at samtalen følger en lige linje. Detaljerede fakta om jeres kæres liv kan ofte findes fra andre kilder – andre familiemedlemmer, officielle optegnelser, dagbøger eller måske endda kilder som avisudklip. Fokuser i stedet på jeres kæres følelser og de minder, de værdsætter.
Prøv at undgå at spørge dem direkte om et minde. Del jeres egne minder for at starte samtalen, og opfordr jeres kære til at dele, hvis de føler sig trygge ved det. I stedet for at spørge: »Kan du huske den snestorm, vi havde i julen i 2014?«, kan I for eksempel sige: »Jeg kan huske den jul, hvor vi var sneede ind og spillede brætspil hele natten – det var så hyggeligt!«
Hvis I stiller et spørgsmål, skal I gøre det bredt i stedet for at spørge om specifikke begivenheder eller scenarier. Det er bedre at spørge: »Har du et yndlingsminde fra din barndom?« end at spørge: »Hvad hedder din mor?«
Her er et par emner, som I måske kan prøve at lære noget om:
- Yndlingsminder om andre familiemedlemmer, såsom forældre, søskende eller børn
- Hobbyer og interesser
- Yndlingsbøger, -film eller -tv-serier
- Yndlingsminder fra barndommen
- Udfordringer og kampe i deres liv
- Traditioner i forbindelse med højtider, familie eller religion
- Erhvervserfaring
- Uddannelse
- Militærtjeneste
- Det, de er mest stolte over at have præsteret
- De vigtigste ting, de har lært i livet
Vær opmærksom på, hvordan jeres kære har det, når I begge tænker tilbage. Giv dem så meget tid, som de ønsker eller har brug for til at tale. Men hvis I kan mærke, at de er ved at blive trætte eller ophidsede, så lad være med at presse dem. Skift emne eller afslut besøget, så de kan hvile sig.
Det kan virke uoverskueligt, men det er arbejdet værd. At nedskrive en af jeres kæres slægtshistorie kan være gavnligt for jer begge. Faktisk viste en undersøgelse fra 2018, at mindebøger eller livshistoriebøger har en lang række fordele for patienter med demens, herunder forbedringer i humør, livskvalitet, kommunikation og selvbiografisk hukommelse.
Sådan hjælper I mennesker med demens med at optegne deres minder
Med lidt forberedelse kan I sikre jer, at jeres slægtshistoriske samtale med jeres kære bliver produktiv, opløftende og vigtigst af alt bevaret. Her er et par tips til, hvordan I kommer i gang.
- Brug moderne teknologi til at optage, hvad de siger, såsom en diktafon, jeres telefon eller en videooptager. Denne optagelse bevarer mindet for jer begge. Overvej at uploade det, I optager, til FamilySearch Minder for at sikre, at det ikke går tabt.
- Brug visuelle hjælpemidler såsom billeder eller videoer til at sætte gang i hukommelsen og styre samtalen. Tal om billederne sammen. Undgå spørgsmål som: »Kan du huske, hvem denne person er?«, for det kan gøre jeres kære kede af det eller forvirrede, hvis de ikke kan huske det. Bring i stedet jeres egne minder om begivenheden på billedet op eller kommenter det, I ser på billedet. Akustiske hjælpemidler, såsom musik fra jeres kæres ungdom, kan også være en hjælp.
- Anerkend, at nogle minder måske ikke er korrekte. Som tidligere nævnt er det at have falske minder – eller konfabulation, som det kaldes i lægevidenskaben – et kendt symptom på demens. Hvis I er i tvivl om nøjagtigheden af jeres kæres erindring om en begivenhed, så prøv at finde en anden beretning, som I kan sammenligne med.
Bevar jeres kæres minder på FamilySearch.org
Når I er i gang med at samle jeres kæres minder, kan I overveje at bevare dem på FamilySearch Minder med en gratis FamilySearch-konto. At optage og uploade minder nu vil ikke kun gavne jeres kære, dem, der tager sig af dem, og familie på utallige måder, men det vil bevare deres minder og arv for kommende generationer.
Relaterede artikler
Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.
