Frankrigs immigrationshistorie

Immigranter i et skur, muligvis i Le Havre i Frankrig

Selvom mange måske tænker på Eiffeltårnet eller Notre Dame, når man taler om Frankrig, knytter der sig så meget mere historie og kulturarv, til dette land. En del af Frankrigs historie omfatter de mennesker, der er flyttet dertil og nu kalder det for deres hjem.

Det kan hjælpe dig på din slægtshistoriske rejse, at du kender til baggrunden for immigration til Frankrig. Der har været adskillige historiske betydningsfulde begivenheder, der har påvirket immigrationen til Frankrig. Lad os se nærmere på nogle af de begivenheder, og hvordan du kan søge efter dine forfædre, der levede på den tid.


Immigration til Frankrig under den industrielle revolution

Den industrielle revolution var en tid med videnskabelig og teknisk vækst, der førte til en øget hastighed og kvalitet i fabriksindustrien. Blandt de banebrydende opfindelser var spinning jenny (industriel spindemaskine) og dampmaskiner.

Diagram over en spinning Jenny
En illustration af en spinning Jenny

Det meste af denne industrielle vækst fandt sted i Storbritannien, men snart slog udviklingen også igennem i Belgien og Frankrig. I 1848 var Frankrig blevet en næsten lige så stærk industrimagt som Storbritannien.

Frankrig blev en stor spiller i den industrielle revolution og med nye maskiner blev det et populært sted for folk, der søgte arbejde. I løbet af det næste århundrede nåede immigrationen til Frankrig nye højder. Millioner af europæere kom til landet, deriblandt store grupper fra Polen, Belgien, Portugal, Italien og Spanien.

Hvis du leder efter forfædre, der boede i Frankrig under den industrielle revolution, er her nogle tips til at finde den by, hvor de kan have boet. Du kan også søge i de franske immigrationsoptegnelser, der står på FamilySearch Wiki.

De mange franske tab under første verdenskrig

Den 28. juni 1914 blev den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand snigmyrdet, hvilket førte til begyndelsen af første verdenskrig. Denne krig huskes for dens skyttegravskrig, artilleri og giftgas. Dødsfaldene fra mange involverede lande var ødelæggende og havde varige økonomiske konsekvenser.

Frankrig havde omkring 6 millioner dødsfald i første verdenskrig. Den nordøstlige del af Frankrig, som havde oplevet den største vækst indenfor landbrug og industri, var blevet ødelagt af kamphandlingerne der. Hæmmet industriproduktion og økonomisk vækst var andre følger af den store krig for Frankrig.

Disse drastiske ændringer i befolkningen og produktionen åbnede igen dørene for immigration til Frankrig. Denne gang kom mange mennesker, der søgte arbejde, fra de franske kolonier. I 1930 var en nordafrikanske muslimsk befolkning på 70.000 flyttet til Paris-regionen. Immigranter kom også stadig fra andre europæiske lande som Belgien, Italien, Polen og Spanien.

Anden verdenskrig: Mere immigration til Frankrig

Anden verdenskrig varede i 6 år og var endnu mere destruktiv end den foregående krig. Flere end 30 lande var involveret i denne krig – de stod alle over for udfordringen med genopbygning, da krigen sluttede i 1945. I lighed med det, der skete efter første verdenskrig, førte de mange tab under krigen til en betydelig immigration til Frankrig.

Port of Marseille in France around 1910
Havnen i Marseille i Frankrig var et populært immigrationssted for dem, der kom fra de tidligere franske kolonier i Afrika.

De 30 år efter anden verdenskrig var i Frankrig kendt som Les Trente Glorieuses (1945-1975). Direkte oversat til de »herlige tredive« oplevede Frankrig stor økonomisk vækst i denne periode og hjalp nationen med at komme sig over 2 verdenskrige. Immigration til Frankrig i disse år omfattede folk fra hele verden, inklusive folk fra Algeriet, Japan og Pakistan.

I Algeriet, der var en fransk koloni på det tidspunkt, oplevede man nationalistbevægelsen og håbede på at blive uafhængig. I 1947 stemte den franske nationalforsamling for en vedtægt om Algeriet. Et af resultaterne af denne vedtægt omfattede, at man gav »mænd fra Algeriet fuldt statsborgerskab i Frankrig og fjernede alle begrænsninger for passage mellem Algeriet og Frankrig«. Denne reform, tillige med en mangel på samfundsmæssige og økonomiske muligheder i deres land, førte til, at mange fra Algeriet flyttede til Frankrig.

Mange japanske immigranter til Frankrig under Les Trente Glorieuses oplevede fransk kultur. For de fleste af disse immigranter var det meningen, at disse oplevelser skulle forbedre deres sociale status i Japan, når de vendte hjem. Blandt de japanske immigranter, der besluttede sig for at blive i Frankrig, fandt mange arbejde som journalister, embedsmænd, akademikere og fagfolk.

Kultur og uddannelse bragte også mange pakistanere til Frankrig. Studerende fra Pakistan kom for at få en uddannelse inden for ingeniørvidenskab, datalogi, medicin og handel.

Hvis du leder efter en forfader, der boede i Frankrig efter første verdenskrig eller anden verdenskrig, kan du søge i de anbefalede historiske optegnelser på FamilySearch Wiki.

Immigrationsbefolkninger i Frankrig i dag

Den rige historie med immigration til Frankrig hjælper landet til fortsat at være et mangfoldigt hjem for mange fra hele verden. I 1970’erne blev der indført retningslinjer og restriktioner for immigration. Selvom dette førte til et fald i immigrationen til Frankrig, var der mange immigranter, der allerede havde bosat sig der inden.

En far læser en bog for sin lille datter i deres hjem i Paris i Frankrig

Ifølge en rapport fra Insee.fr er der nedenfor en procentvis opdeling af immigrationstallet i Frankrig i 2018 efter fødested. Ud fra rapporten kom de fleste immigranter, der boede i Frankrig i 2018, fra afrikanske lande.

  • Afrika: 46,1 %
  • Europa: 33,5 %
  • Asien: 14,5 %
  • Amerika/Oceanien: 6,0 %

Find dine franske forfædre

Uanset om din familie altid har boet i Frankrig, eller hvis de rejste dertil på grund af en historisk begivenhed, kan du finde dem og lære mere om deres liv. Besøg FamilySearch.org, opret en gratis konto og begynd at søge!

Generel søgning efter navn og datoer. Gå til slægtninge og find andre oplysninger/dokumentation for at finde noget om immigrationsdatoer, oprindelsessted, FS-profil, fødeland. Besøg Wiki og lær om de immigrationsspecifikke optegnelser, der er tilgængelige for Frankrig og lande, som deres forfader måske er migreret fra. Giver en idé om, hvilken slags information der kan være tilgængelig på en immigrationsoptegnelse. Skibe, beskæftigelse, familiemedlem, alder, etnicitet, oprindelsesby, destinationsby.

Lær mere om din franske arv

19. juni 2024
Fransk mad og måder at lave mad på er blevet udviklet i generationer. Historisk set blev Frankrig påvirket af omkringliggende områder som Sp…
19. juni 2024
Siden 1700-tallet er Frankrig blevet betragtet som et »centrum for finkultur«. Derved har fransk kultur spillet en afgørende rolle i at form…
19. juni 2024
I løbet af århundrederne har Frankrigs regering og kultur ændret sig mange gange. Disse ændringer påvirkede ofte førelsen af optegnelser. De…
Page of 2

Har du forfædre, der var immigranter fra andre lande?

30. august 2024
De store amerikanske ankomststeder i det 19. og 20. århundrede var i New York, Boston, Baltimore, Philadelphia, Charleston, San Francisco og…


Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.

Tags
Author Default Image
Om forfatteren
Sarah Cobabe