Hvordan tilføjer jeg et familiemedlem til anetavlen i Family Tree?

Family Tree tillader dig at udbygge og udfylde dit slægtstræ på en række forskellige måder, som du bliver fortrolig med, når du arbejder med at udfylde oplysninger om din slægt. Begynd i mellemtiden med dem, du kender, som fx en ægtefælle, forældre eller bedsteforældre. Afhængig af de personlige forhold kan det være nyttigt at kontakte nære slægtninge og spørge om eventuelle manglende detaljer.

Jo flere generationer du tilføjer, jo lettere bliver det for Family Tree at knytte dig til matchende forfædre, som måske allerede findes i systemet, eller at give dig tip om optegnelser om dem, der stadig skal tilføjes.

Eftersom FamilySearch er en offentlig og meget samarbejdende genealogisk hjemmeside, skal du vide, at levende personers optegnelse bliver gemt i dit private rum, og at ikke alle deres oplysninger vil være søgbare eller synlige for andre brugere.

Her er nogle grundlæggende eksempler, der kan hjælpe dig i gang. Se mere detaljerede instruktioner om, hvordan man tilføjer personer til sit træ, eller se flere oplysninger om vores persondatapolitik i artiklerne, der henvises til herunder.

Trin (internetside)

Du kan se Family Tree på flere forskellige måder, hvilket betyder, at der er nogle forskellige måder at tilføje slægtninge på.

Liggende billede

  1. Brug pilene til at udvide træet til enden af en linje.
  2. Klik på det relevante link for personen, som du ønsker at tilføje:
    • For at tilføje en forælder eller ægtefælle klikker du på Tilføj forælder eller Tilføj ægtefælle.
    • For at tilføje et barn klikker du på Børn under en boks med forældre, og derpå klikker du på Tilføj barn.

Stående billede

  1. Brug pilene til at finde enden af linjen.
  2. Klik på Tilføj forælder for at tilføje en forælder.
  3. Brug liggende billede eller efterkommervisning for at tilføje et barn. Stående billede viser ikke børnene af parrene i anetavlen.

Trin (mobilapp)

Mobilappen Family Tree åbner automatisk i anetavlen. Det er for tiden det eneste tilgængelige billede af Family Tree fra appen.

  1. Brug pilene til at udvide træet til enden af en linje.
  2. For at tilføje en forælder eller ægtefælle trykker du på henholdsvis Tilføj forælder eller Tilføj ægtefælle.
  3. Tryk på forælderen, tryk på fanen Ægtefæller og tryk på Tilføj barn for at tilføje et barn.

Trin (Family Tree Lite)

I Family Tree Lite kan du tilføje 4 generationer af dine forfædre i direkte linje på et skærmbillede. Du kan også tilføje flere af dine forfædre og slægt end det, dette skærmbillede viser. Du kan fx tilføje dine tipoldeforældre og endnu videre; ægtefællen, børn og børnebørn af dine forfædre i direkte linje; eller din ægtefælles eller børns forældre og søskende.

  1. Find på fanen Mig stedet, hvor personen bør stå. Eller hvis skærmbilledet ikke har stedet, hvor du skal tilføje navnet, så find den nærmeste slægtning og følg derefter disse trin:
    1. Tryk på navnet på den nærmeste slægtning til den person. For f.eks. at tilføje forældre til din ægtefælle så tryk på din ægtefælles navn. For at tilføje dine tipoldeforældre trykker du på den oldeforælders navn, hvis forældre du ønsker at tilføje.
    2. Tryk på Se familie. Du kan finde dette link på linjen, der viser personens navn øverst på siden.
  2. Tryk på det relevante link for at tilføje en ægtefælle, barn eller forælder til den person.
  3. Indtast navn, køn og fødsels- og dødsoplysninger. Husk at angive, om personen er levende eller afdød.
  4. Tryk på Næste.
  5. Hvis du har sagt, at personen er levende, bliver de data, du har indtastet, tilføjet til systemet. Eller hvis du har sagt, at personen er afdød, søger systemet for at se, om den person allerede er i Family Tree.
    • Hvis Family Tree har fundet mulige match, kan du gennemgå listen. Hvis en af personerne på listen er den rigtige, så tryk på Tilføj person over navnet.
    • Hvis Family Tree ikke fandt mulige match, eller hvis ingen af de mulige match er den rette person, så tryk på Opret person øverst på listen.

Relaterede artikler

Hvad er et privat rum i Family Tree?
Hvordan tilføjer jeg levende slægtninge til en person i Family Tree?
Hvordan tilføjer jeg en person, der ikke er forbundet, til Family Tree?
Hvordan tilføjer jeg en forfader, der allerede findes i Family Tree til min anetavle?

moduleTitle