Datakvalitetsscore

Share

Datakvalitetsscoren i Family Tree kan give dig tillid til kilderne og oplysningerne om dine forfædre. Den kan hjælpe med at finde ting, der kan forbedres, eller gøre opmærksom på fejl og uoverensstemmelser i dit slægtstræ.

Vores algoritmer finkæmmer de data, der er knyttet til en person i Family Tree, og udfører hundredvis af detaljerede tjek. Nogle af de problemer, der eventuelt fremhæves, omfatter ting som:

  • Et barn, der fødes, før hans eller hendes mor blev født
  • Navnet på en person, der ikke matcher navnet på en vedhæftet kilde
  • En person, der ikke har kilder forbundet til sin fødsel

Vi håber, at du vil finde denne funktion nyttig, i din stræben efter at forbedre nøjagtigheden af dit slægtstræ.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er Datakvalitetsscoren angivet som »Ikke tilgængelig«?

Kvalitetsindikatoren vises kun på sider for forfædre, der matcher et af følgende fødselssegmenter:

  • Canada 1800-1920
  • Det kontinentale Europa 1800-1920
  • Irland 1800-1844
  • Irland 1845-1863
  • Nordamerika 1700-1799
  • Mexico 1800-1866
  • Mexico 1867-1920
  • Storbritannien 1800-1920
  • USA 1800-1920
  • Sydamerika 1800-1920

Er der planer om at understøtte yderligere fødselssegmenter?

I første omgang begrænser vi de understøttede fødesteder og tidsperioder. Efter at have forfinet algoritmen baseret på brugernes feedback, vil vi nok understøtte yderligere fødselssteder og tidsperioder.

Hvordan kan du kalde min bedstemor gennemsnitlig?!

  • Datakvalitetsscoren er ikke en bedømmelse af din bedstemors karakter
  • Datakvalitetsscoren er ikke en bedømmelse af dine evner som slægtsforsker
  • Datakvalitetsscoren forsøger blot at opsummere den genealogiske kvalitet af hendes data.

Hvad hvis min forfader er en undtagelse fra reglen?

Det er sandsynligt, at nogle af de problemer, vi nævner, ikke er relevante for din forfader.

Nogle ekstraordinære scenarier, vi har observeret, inkluderer:

  • Personen havde virkelig 15 børn
  • Et navn på en vedhæftet kilde var blevet indekseret forkert
  • Skriveren skrev en forkert dato i den oprindelige kilde
  • De blev i virkeligheden ikke født i en by, men i et landdistrikt
  • En forfader lod hånt om sandheden, da dennes alder blev registreret

I disse tilfælde, er du velkommen til at afvise problemerne, ved at klikke på problemteksten og derefter klikke på knappen Afvis.
Hvordan giver jeg feedback?

Feedback om Datakvalitetsscoren kan gives i FamilySearch Fællesskab: https://community.familysearch.org/en/group/323-data-quality-score-feedback

(Du vil blive bedt om at tilslutte dig gruppen i fællesskabet, inden du giver feedback).

Var dette en hjælp?