I sine bemærkninger ved oktoberkonferencen 2024 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bekendtgjorde præsident Russell M. Nelson 17 nye templer og opfordrede os indtrængende til at hellige vores liv til Jesus Kristus. Han erklærede, at det hidtil usete tempo i tempelbyggeriet er blevet sat af Herren, og han talte om, hvordan tempelvelsignelser forbereder os og verden på Frelserens andet komme.
Under konferencen underviste apostle, generalautoriteter og øverste ledere i Kirken også om de velsignelser og den kraft, hellighed og pagtsforbindelse, vi kan finde, når vi ofte besøger Herrens hus.
Som ved tidligere konferencer har vi samlet lærdomme om templet og slægtshistorie, som vi gerne vil dele med jer. Vi håber, at disse citater vil inspirere og opløfte jer, og vi opfordrer jer til at kopiere eller downloade dem og dele dem med jeres familie og venner.
Håbets triumf – Ældste Neil L. Andersen
Vi elsker ældste Neil L. Andersens løfte om, at håb kommer, når vi øger vores tro på Herren. Han nævnte tilbedelse i Herrens hus som en måde at øge tro og håb på.
»Der er … intet, der kan formørke vores håb, når vi tror og holder fast i vores pagter med Gud i Herrens hus. Det er et lysets hus, et håbets hus.« – Ældste Neil L. Andersen
Lev op til jeres privilegier – Præsident Emily Belle Freeman
Præsident Emily Belle Freeman, Unge Kvinders hovedpræsident, har sagt, at ordinancer og pagtsløfter åbner op for Guds kraft i vores liv.
»Lær, hvordan præstedømmeordinancer og pagtsløfter vil lade Guds kraft flyde ind i jeres liv med større virkning, virke i jer og gennem jer, give jer kraft og udruste jer til at nå jeres fulde mål og potentiale.« – Præsident Emily Belle Freeman
»Når vi nyder brød og vand, er det en ugentlig påmindelse om hans kraft, der virker i jer som hjælp til at overvinde. Når vi klæder os i det hellige præstedømmes klædning er det en daglig påmindelse om hans krafts gave, der virker i jer som hjælp til at blive til endnu mere.« – Præsident Emily Belle Freeman
Lær mere om helligt tempeltøj her, og find svar på ofte stillede spørgsmål.
»Vi har alle adgang til Guds krafts gave. Hver gang vi nyder nadveren. Hver gang vi træder over tærsklen til et tempel. Det er højdepunktet på min sabbat. Derfor elsker jeg min tempelanbefaling. ›Guddommelighedens kraft [tilkendegives] i dets ordinancer.‹« – Præsident Emily Belle Freeman
Guds favorit – Ældste Karl D. Hirst
Ældste Karl D. Hirst, generalautoritet og halvfjerdser, talte om, at Guds kærlighed til os altid er med os, selvom den kan føles langt væk. Han foreslog måder, hvorpå vi kan fordybe os mere i Guds kærlighed, herunder at tage i templet.
»Herrens hus er hjemsted for vores mest dyrebare pagter og er et sted, hvortil vi alle kan trække os tilbage og synke dybt ned i beviset på vores Faders kærlighed til os.« – Ældste Karl D. Hirst
Følg Kristus – Præsident Dallin H. Oaks
Præsident Dallin H. Oaks opfordrede os til at følge Kristus. Han brugte analogien med at flyve med en drage til at undervise om at følge Guds befalinger og holde vores pagter.
»Hvis vi mister grebet om snoren, vil dragen ikke stige højere. Dragen ville blive kastet rundt af disse vinde og uundgåeligt styrte mod jorden. Den nødvendige snor repræsenterer de pagter, der forbinder os med Gud, vor himmelske Fader, og hans Søn, Jesus Kristus. Når vi ærer disse pagter ved at holde deres bud og følge deres forløsningsplan, gør deres lovede velsignelser os i stand til at stige op til celestiale højder.« – Præsident Dallin H. Oaks
Forbundet med Jesus Kristus: At blive jordens salt – Ældste José A. Teixeira
Ældste José A. Teixeira, generalautoritet og halvfjerdser, opfordrede os til at styrke vores tro gennem tempeltjeneste, at styrke andre i at efterleve evangeliet, at tjene i Kirken og at bruge digital kommunikation på gode måder.
»Vores unge har udvist usædvanligt mod og hengivenhed. De har begejstret taget slægtsforskning til sig, og deres hyppige besøg i Herrens hus er et bevis på deres hengivenhed.« – Ældste José A. Teixeira
»Nu hvor templerne er tættere på os end nogensinde før, vil det at prioritere regelmæssig tilbedelse i Herrens hus hjælpe os til at fokusere på det, der betyder mest, og holde vores liv centreret om Kristus.« – Ældste José A. Teixeira
»I templet finder vi kernen i vores tro på Jesus Kristus og sjælen i vores hengivenhed for ham.« – Ældste José A. Teixeira
Afstemning af vores vilje med hans – Ældste Ulisses Soares
Ældste Ulisses Soares vidnede om, at den mest dyrebare perle er himmeriget, som vi kan opnå, når vi følger Herrens vilje og forbliver tro mod vores pagter.
»Når vi stræber efter at være tro mod enhver pagt, vi har indgået, og efterleve ›hvert ord, der udgår af Guds mund‹ vil vi være beskyttet mod at blive offer for verdens synder og fejlopfattelser – fejl i filosofier og læresætninger, der ville føre os væk fra disse mest dyrebare perler.« – Ældste Ulisses Soares
Hellighed for Herren i dagligdagen – Ældste Gerrit W. Gong
Ældste Gerrit W. Gong delte historier fra kirkemedlemmer rundt om i verden, der har fundet velsignelser ved at vælge hellighed for Herren i dagligdagen.
»En søster gør sit bedste hver dag, efter at hendes mand var hende utro og forlod hende og børnene. Jeg beundrer hende, og andre som hende, dybt. En dag, mens hun lagde vasketøj sammen, lagde hun hånden på en stak tempelklædninger og sukkede for sig selv: ›Hvad nytter det?‹ Hun følte en blid stemme forsikre hende: ›Dine pagter er med mig.‹« – Ældste Gerrit W. Gong
Lær mere om helligt tempeltøj her, og find svar på ofte stillede spørgsmål.
Ældste Gong fortalte en historie om en ung kvinde, der søgte et tættere forhold til sin far efter sin mors død. Hun følte sig inspireret til at tage i templet med sin far hver uge. Den unge kvinde sagde:
»Den tid vi har tilbragt i Herrens hus har helbredt os. Min mor kunne ikke hjælpe os på jorden. Det krævede, at hun var på den anden side af sløret for at kunne reparere det, der var i stykker. Templet fuldendte vores rejse mod at blive hel som en evig familie.« – Ældste Gerrit W. Gong
Lær mere om livet efter døden her.
»Hellighed for Herren i dagligdagen omfatter … at komme oftere til Herren i hans hellige hus.« – Ældste Gerrit W. Gong
»Med fire hellige ord indbyder og erklærer vores templer: ›Helliget Herren. Herrens hus.‹« – Ældste Gerrit W. Gong
Glæden ved vores forløsning – Søster Kristin M. Yee
Søster Kristin M. Yee, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, vidnede om flere ting i forbindelse med forløsning og Guds pagtsforhold med os.
»Jesu Kristi forløsende kraft er en af de største lovede velsignelser ved vores pagter. Overvej dette, når I deltager i de hellige ordinancer. Uden den kunne vi ikke vende hjem til vor himmelske Faders nærhed og dem, vi elsker.« – Søster Kristin M. Yee
»Hvis I kæmper med en situation, I mener, I burde have overvundet allerede, så giv ikke op. Vær tålmodige med jer selv, hold jeres pagter, omvend jer ofte, søg om nødvendigt hjælp fra jeres ledere, og tag i Herrens hus så regelmæssigt, som I kan. Lyt til og giv agt på de tilskyndelser, han sender jer. Han vil ikke opgive sit pagtsforhold til jer.« – Søster Kristin M. Yee
Profeten, som skued’ Jehova – Ældste Kyle S. McKay
Ældste Kyle S. McKay, generalautoritet og halvfjerdser, vidnede om evangeliets fylde gengivet af Jesus Kristus gennem Joseph Smith, hvilket omfatter tempelordinancer.
»Kristus befaler altid sit folk at bygge templer, hvor han giver sig til kende for dem og begaver dem med kraft fra det høje.« – Ældste Kyle S. McKay
Omfavn Herrens omvendelsesgave – Ældste Jorge M. Alvarado
Ældste Jorge M. Alvarado, generalautoritet og halvfjerdser, underviste om Kristi rolle som Mesterhelbrederen. Herrens hus inspirerer os til at øge personlig hellighed gennem Kristi lære, hvilket omfatter omvendelse.
»Sikke et retfærdigt motiv til at stræbe efter at være ren – at være værdig til fylden af de velsignelser, der er muliggjort af vor himmelske Fader og hans Søn gennem hellige tempelpagter!« – Ældste Jorge M. Alvarado
»Når vi kommer til Jesus Kristus, vil vores oprigtige omvendelsessti i sidste ende føre os til Frelserens hellige tempel.« – Ældste Jorge M. Alvarado
»At tjene regelmæssigt i Herrens hus og stræbe efter at holde de hellige pagter, vi indgår der, vil øge både vores ønske om og vores evne til at opleve den forandring i vores hjerte, kraft, sind og sjæl, der er nødvendig for, at vi kan blive mere som vor Frelser.« – Ældste Jorge M. Alvarado
»Herrens hus, hans hellige skrifter, hans hellige profeter og apostle inspirerer os til at stræbe efter personlig hellighed gennem Kristi lære.« – Ældste Jorge M. Alvarado
»Det er mig« – præsident Jeffrey R. Holland
Præsident Jeffrey R. Holland talte om Jesu Kristi guddommelige næstekærlighed. Han talte også om de velsignelser, man modtager i Herrens hus.
»At præsentere andre for tro, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og modtagelse af vores velsignelser i Herrens hus – er alle fundamentale ›principper og ordinancer‹, der i sidste ende afslører vores kærlighed til Gud og vores næste, og glædeligt karakteriserer Kristi sande Kirke.« – Præsident Jeffrey R. Holland
Søg svar på åndelige spørgsmål – Søster Tracy Y. Browning
Søster Tracy Y. Browning, andenrådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, vidnede om kraften i at stille oprigtige spørgsmål om evangeliet til Gud. Herrens hus er et helligt sted, hvor vi kan finde svar på disse oprigtige spørgsmål.
»[Gud Faderen og hans Søn] beder os indtrængende om at bruge regelmæssig, tilbedende tid i Herrens hus og knæle ned i bøn ›for at få adgang til information fra himlen.‹« – Søster Tracy Y. Browning
Jordelivet virker! – Ældste Brook P. Hales
Denne udtalelse af ældste Brook P. Hales, generalautoritet og halvfjerdser, forsikrer os om, at vi kan stole på Herren på trods af udfordringer i livet på jorden.
»Jeg vidner om, at når vi modtager evangeliets ordinancer, indgår pagter med Gud og derefter holder disse pagter, omvender os, tjener andre og holder ud til enden, kan vi også få vished og fuldstændig tillid til Herren om, at jordelivet virker!« – Ældste Brook P. Hales
Søg ham af hele jeres hjerte – Biskop L. Todd Budge
Biskop L. Todd Budge, andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd, vidnede om, at når vi oftere vender os til Kristus gennem tilbedelse på sabbatten, tempeltjeneste, bøn og skriftstudium, kan vi styrke vores pagtsforbindelse.
»Jesu Kristi evangelium giver os mulighed for at vende os til ham ofte. Disse muligheder omfatter daglige bønner, skriftstudium, nadverordinancen, sabbatsdagen og tempeltjeneste.« – Biskop L. Todd Budge
»Hvad nu, hvis vi i vores tempeltjeneste gjorde en mere disciplineret indsats for at være opmærksomme eller blev siddende lidt længere i det celestiale værelse i stille refleksion? Når vores fokus er mindre på at gøre og mere på at styrke vores pagtsforbindelse med vor himmelske Fader og Jesus Kristus, vidner jeg om, at hvert af disse hellige øjeblikke vil blive beriget, og vi vil modtage den vejledning, vi har brug for i vores liv.« – Biskop L. Todd Budge
Dage, som aldrig vil blive glemt – ældste Gary E. Stevenson
I sin tale beskrev ældste Gary E. Stevenson det kommende årti med hidtil usete muligheder for at dele glæden ved Jesu Kristi evangelium.
»Tænk over det hidtil usete antal af åbent-hus-arrangementer og indvielser af templer, som er planlagt til at finde sted over det næste årti … Det vil helt bestemt blive dage, som aldrig vil blive glemt.« – Ældste Gary E. Stevenson
»Når jeg besøger templer rundt omkring i verden, er det vidunderligt at se unge i dåbsområdet, som venter i lokaler, hvor der kun er plads til at stå op, og at se det stigende antal unge voksne, der tjener som tempeltjenere.« – Ældste Gary E. Stevenson
»Jeg opfordrer jer til hurtigst muligt at komme i gang med slægtsforskning, bruge tid i templet og omhyggeligt forberede jer til at blive den slags mand eller kvinde, der er klar til at gifte sig med en tilsvarende værdig ægtefælle i templet.« – Ældste Gary E. Stevenson
»Skab allerede at mønster i jeres liv nu, hvor templet er en regelmæssig del af jeres liv.« – Ældste Gary E. Stevenson
Unge af ædel herkomst – Bror Bradley R. Wilcox
Bror Bradley R. Wilcox, førsterådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab, talte til Guds pagtsbørn, især den opvoksende generation, og erklærede, at Frelseren stoler på, at vi udfører hans værk, og at vi er født til at ændre verden og hjælpe med at bringe alle hans børn hjem.
»På grund af jeres valg om at indgå og holde pagter, viser han jer sin tillid. Han stoler på, at I er anderledes, særlige og udvalgte på grund af det vigtige arbejde, han stoler på, at I udfører.« – Bror Bradley R. Wilcox
»Tænk over det! Gud stoler på jer – af alle mennesker på hele jorden, pagtens børn … at I hjælper til i hans værk med at bringe alle hans børn sikkert hjem.« – Bror Bradley R. Wilcox
»I arbejder hånd i hånd med Jesus Kristus. Med hver ny pagt – og efterhånden som jeres forhold til ham bliver forstærket – holder I tættere og tættere fast i hinanden, indtil I er helt tæt forbundet.« – Bror Bradley R. Wilcox
»Jeres pagtsforhold med Gud og Jesus Kristus er et kærligt tillidsforhold, hvori I har adgang til et større mål af deres nåde – deres guddommelige hjælp, styrke og muliggørende kraft.« – Bror Bradley R. Wilcox
Nær rødderne, så vokser grenene – ældste Dieter F. Uchtdorf
Vi elsker denne påmindelse fra ældste Dieter F. Uchtdorf om, at vi vil finde Frelseren i hans ordinancer.
»Hvis I søger en mere meningsfuld oplevelse til kirkemøder eller i templet, så prøv at se efter Frelseren i de hellige ordinancer, vi modtager der. Find Herren i hans hellige hus.« – Ældste Dieter F. Uchtdorf
»Se, jeg er det lys, som I skal holde op« – Ældste Ronald A. Rasband
Ældste Ronald A. Rasband fortalte om oplevelser med præsident Russell M. Nelson fra genindvielsen af templet i Manti i Utah. I sin tale citerede han også præsident Nelsons lærdomme om templer fra de sidste par år. Her er nogle af de yndlingscitater fra præsident Nelson, som ældste Rasband nævnte.
2020
»Opførelsen af disse templer [ændrer] måske ikke … jeres liv, men den tid, I tilbringer i templet vil, bestemt gøre det.« – Præsident Russell M. Nelson (»Kirkens fremtid: Forbereder verden på Frelserens andet komme«, Liahona)
2021
»Frelseren og hans lærdomme er selve kernen i templet. Alt, der undervises om i templet gennem belæringer og Ånden, øger vores forståelse af Jesus Kristus. Hans afgørende ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, hans helende, styrkende kraft.« – Russell M. Nelson (Oktoberkonferencen 2021)
»I dag er der også engle omkring os. Præsident Nelson har sagt, at i templet ›vil [I] lære, hvordan I åbner for sløret mellem himlen og jorden, og hvordan man beder om, at Guds engle vil passe på jer.‹« – Ældste Ronald A. Rasband og præsident Russell M. Nelson (Oktoberkonferencen 2021)
2024
»Alle, som tilbeder i templet, vil have Guds kraft, og engle vil ›passe på dem‹. Hvor meget styrker det jeres selvtillid at vide, at I som kvinde eller mand, der har modtaget begavelsen, er udrustet med Guds kraft, og ikke behøver at møde livet alene? Hvilket mod giver det jer at vide, at engle virkelig vil hjælpe jer?« – Præsident Russell M. Nelson (Aprilkonferencen 2024)
»I genindvielsesbønnen [for templet i Manti i Utah] anmodede præsident Nelson Herren om, at hans hellige hus vil opløfte enhver, som kommer ind i templet. ›At de må modtage hellige velsignelser og forblive værdige og trofaste mod deres pagter … at dette må være et fredens hus, et trøstens hus og et hus af personlig åbenbaring til enhver, som værdigt træder ind ad disse døre.‹« – Ældste Ronald A. Rasband og præsident Russell M. Nelson (Indvielsesbønnen for templet i Manti i Utah)
»Vi bygger templer for at ære Herren. De bliver bygget til tilbedelse og ikke for at blive vist frem. Vi indgår hellige pagter af evig betydning indenfor disse hellige vægge.« – Præsident Russell M. Nelson (Genindvielsen af templet i Manti)
»Herren Jesus Kristus kommer igen« – Præsident Russell M. Nelson
Præsident Russell M. Nelson, præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, indledte sin tale til oktoberkonferencen 2024 med at bekendtgøre 17 nye templer og lovede, at Kristus vil kunne findes i templet af alle oprigtigt søgende.
17 nye templer
Her er de 17 nye templer, som præsident Nelson bekendtgjorde i sin tale:
- Juchitán de Zaragoza i Mexico
- Santa Ana i El Salvador
- Medellín i Colombia
- Santiago i Den Dominikanske Republik
- Puerto Montt i Chile
- Dublin i Irland
- Milano i Italien
- Abuja i Nigeria
- Kampala i Uganda
- Maputo i Mozambique
- Coeur d’Alene i Idaho
- Queen Creek i Arizona
- El Paso i Texas
- Huntsville i Alabama
- Milwaukee i Wisconsin
- Summit i New Jersey
- Price i Utah
Umiddelbart efter bekendtgørelsen af disse nye templer erklærede præsident Nelson:
»Mine kære brødre og søstre, ser I, hvad der sker lige for øjnene af os? Jeg beder til, at vi ikke vil gå glip af storheden i dette øjeblik! Herren fremskynder i sandhed sit værk.« – Præsident Russell M. Nelson
Budskaber om templet fra profeten
Præsident Nelsons tale var fuld af vejledning og løfter, som vi kan leve efter. Vi kunne ikke skrive alle citater om templer og pagter i denne artikel, så vi opfordrer jer til at læse hele talen for at få mere inspiration.
»Hvorfor bygger vi templer i et tempo uden fortilfælde? Hvorfor? Fordi Herren har befalet os at gøre det. Templets velsignelser hjælper med at indsamle Israel på begge sider af sløret. Disse velsigner forbereder også et folk, der vil være med til at berede verden på Herrens andet komme!« – Præsident Russell M. Nelson
»Regelmæssig tilbedelse i templet vil hjælpe os.« – Præsident Russell M. Nelson
»I Herrens hus har vi fokus på Jesus Kristus. Vi lærer om ham Vi indgår pagter om at følge ham. Vi lærer ham at kende.« – Præsident Russell M. Nelson
»Når vi holder vores tempelpagter, får vi større adgang til Herrens styrkende kraft.« – Præsident Russell M. Nelson
»I templet modtager vi beskyttelse mod verdens pinsler. Vi oplever Jesu Kristi og vor himmelske Faders rene kærlighed i stor overflod! Vi føler fred og åndelig bekræftelse, i modsætning til verdens turbulens.« – Præsident Russell M. Nelson
»Dette er mit løfte til jer: Alle, der oprigtigt søger Jesus Kristus vil finde ham i templet I vil mærke hans barmhjertighed. I vil finde svar på de spørgsmål, der plager jer mest. I vil bedre forstå glæden ved hans evangelium.« – Præsident Russell M. Nelson
»Hvis I vil indgå og holde pagter om at følge Jesus Kristus, vil I opdage, at de smertefulde øjeblikke i livet er midlertidige. Jeres lidelser vil blive ›opslugt i glæden over Kristus.‹« – Præsident Russell M. Nelson
Tilbedelse i templet
For at træffe en tempelaftale eller for at få oplysninger om det tempel, der er nærmest jer, se linkene herunder:
Forbered jer til at komme i templet
Lokale ledere, såsom jeres biskop, kan hjælpe jer med at få en anbefaling til at komme og tilbede i Herrens hus. Læs denne artikel om, hvordan man gør sin tempeltjeneste mere personlig og meningsfuld.
Et nyt værktøj, kaldet Hjælp til slægtsnavne, giver ledere og slægtshistorie-konsulenter en fremragende måde at hjælpe nye og tilbagevendende medlemmer og unge med at forberede og udskrive slægtskort til deres første tur til templet. Lær mere om Hjælp til slægtsnavne her.
Få mere hjælp til at forberede og finde slægtsnavne ved at klikke på linkene herunder:
Download og del citater i denne artikel
Citater i denne artikel kan frit kopieres og deles.
For at downloade og dele citatbillederne på en stationær computer så klik på et billede for at vælge det og derpå højreklik (for Windows) eller ctrl+klik (for Mac) for at se mulighederne for at gemme og downloade. Når du har gemt et billede, kan I uploade det til jeres foretrukne sociale medie eller sende det til en ven.
For at dele eller gemme billeder på en mobilenhed skal I klikke på billedet for at åbne det og derefter holde fingeren nede, indtil menulinjen kommer frem, så I kan downloade eller dele billedet.
Derudover kan I downloade alle citaterne på en gang i en zip-komprimeret mappe ved at bruge denne knap:
Find video, lyd og tekst fra hele oktoberkonferencen 2024 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på JesuKristiKirke.org
Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.