Sådan rydder I op dette forår

Rod kan let gå hen og blive overvældende for os. Hvad gør man med alle de kasser oppe på loftet, der er fyldt med gammelt legetøj? Eller æskerne i kælderen med bedstemors familiebilleder ? Eller det tilsyneladende evindelige rod i køkkenet, på badeværelset eller i soveværelset i ens hjem?

Når denne overvældende følelse melder sig, ønsker vi ofte at finde en let løsning, der giver os de bedste måder at lære at rydde op på. Læs videre for at finde spørgsmål, I kan stille jer selv, om rodet i jeres hjem, oprydningsmetoder og endda gratis digitaliseringstjenester til enhver form for rod, I måtte have behov for at få styr på.

Hvad bør man rydde af vejen først?

Det første, man bør skaffe af vejen, når man rydder op, virker måske ret ligetil – nemlig affald. Når vi begynder at rydde op, er vi ofte ikke klar over hvor meget regulært affald, der ligger og flyder.

Når vi først er kommet af med affaldet, kan genanvendelige ting være det næste. At starte i det små og fjerne 50% af rodet er også en god måde at begynde på. Når vi begynder med et lille område, er det lettere at tage fat på andre små områder, der til sidst bliver til større områder.

Behold det eller smid det væk?

Det kan være svært at beslutte, hvornår man skal smide noget væk. Brugte vi mange penge på denne ting? Har den affektionsværdi? Var den en gave, eller har vi nogle gode minder, der knytter sig til den? Herunder er der nogle få spørgsmål, I kan stille jer selv, for at se, om I virkelig skal beholde noget.

• Er det overhovedet noget, jeg kan lide? Ofte beholder vi gaver eller lignende genstande af ren og skær pligtskyldighed. Hvis I ikke kan lide det, behøver I ikke at beholde det!
• Har det affektionsværdi? Vi lægger tit genstande med affektionsværdi i kasser, hvorefter vi egentlig aldrig ser på dem eller anvender dem. Overvej at vise genstanden frem på en kreativ måde i jeres hjem eller tage billeder af den, så I kan gemme den digitalt og se den på en mere lettilgængelig måde.
• Har jeg mere end en? For eksempel beholder vi ofte flere køkkenskeer eller pander end nødvendigt. Det er okay at have færre!
  

  

• Ville jeg købe det igen? Hvis svaret er nej, er det nok okay at skille sig af med det.
• Ville jeg pakke det ned og tage det med, hvis jeg skulle flytte? Hvis ikke, behøver I formentlig ikke at beholde det nu.  
• Er det en genstand, jeg kun har for en sikkerheds skyld? Det er normalt let at udskifte sådanne genstande. I kan endda prøve at bruge 20-20-metoden som beskrevet nedenfor. Hvis I finder ud af, at I får brug for den igen, kan I erstatte den uden større besvær. 
• Bruger jeg den faktisk? Det er okay at se på ting med en form for tidsbegrænsning. Hvis I ikke har gjort brug af en genstand inden for det seneste år – eller blot de sidste 90 dage – får I sandsynligvis ikke brug for den. Dette spørgsmål gælder måske ikke billeder eller sæsonbetonede genstande, men det virker for de fleste genstande, der anvendes i hverdagen.  
  

Skal det smides ud eller doneres?

Når vi skiller os af med noget, behøver vi ikke at smide det væk. Måske har I hørt udtrykket »den enes affald er den andens guld.« Dette ordsprog gælder også for rod! Overvej at donere jeres ting – en anden kan måske bruge det, der optager plads hjemme hos jer.  

Prøv 20-20-metoden

Der er ikke ét rigtigt svar på, hvordan man rydder op, men mange tips og tricks virker godt, herunder den populære 20-20-metode.

Når I beslutter jer for, om I skal skille jer af med noget, så spørg jer selv, om I kan erstatte det for €20 (DKK 150), og om det tager mindre end 20 minutter at erstatte. Det virker som et enkelt og let spørgsmål at stille i forbindelse med oprydning!

En gang imellem virker denne tilgang måske ikke, men nogle, der har prøvet den, siger, at den er 99% sikker. Vi har en tendens til at fortælle os selv, at vi vil beholde noget bare for en sikkerheds skyld, men med 20-20-metoden slipper vi for dette.

Hvordan ved jeg, om en genstand har slægtshistorisk værdi?

Det kan være lidt vanskeligere at vide, hvornår man skal skille sig af med slægtshistoriske genstande. Det er ikke altid let at give konkrete svar på de spørgsmål, der blev stillet tidligere. Dog kan selv slægtshistoriske genstande let bidrage til rod, hvis I ikke gør op med jer selv, hvad der er værd at beholde, og hvordan I får plads til de ting, I beholder.

Herunder er en række gode spørgsmål, I kan stille jer selv, når I vil rydde op ud fra et slægtshistorisk perspektiv:

• Er det uerstatteligt? 
• Hvem kommer til at arve det, når jeg dør?  
• Ville en digital version være lige så god?
• Er det mange penge værd? 
• Har det stor affektionsværdi?  

Ryd op med digitalisering

Det kan føles svært at smide gamle fotografier, dagbøger, dokumenter og andre lignende memorabilia væk. Digitalisering af dem er dog ofte det bedste valg. Hvis I digitaliserer og sætter mærkater på disse ting, kan de stadig være uvurderlige skatte.

Hvis I ikke har nem adgang til jeres egen scanner, kan I prøve jeres lokale FamilySearch-center. Nogle FamilySearch-centre har scannere, som offentligheden kan benytte gratis. Disse centre er fremragende ressourcer til slægtshistorie, og de frivillige ved hvert center kan hjælpe og vejlede jer gennem processen!

Hvad med aviser?

Det kan være vanskeligt at gemme gamle aviser, fordi blækket kan sværte til, og deres store størrelse kan gøre dem til en byrde at opbevare. I kan prøve at scanne de aviser, I har gemt, men I kan også anvende de værdifulde ressourcer, der er tilgængelige på Newspapers.com (tilgængeligt i Australien, Canada, Irland, New Zealand, Panama, Storbritannien samt USA) eller Det Kongelige Bibliotek, for at se, om informationen allerede er blevet digitaliseret.

Efter digitalisering

Noget af det bedste, I kan gøre, når jeres fotografier, dokumenter og andre skatte er blevet digitaliseret, er at dele dem på FamilySearch Minder, som er tilgængelig online og som mobilapp. Der kan I markere alle relevante personer og give en kortfattet beskrivelse af fotografiet. I kan endda tilføje en historie til billedet med jeres egne ord!

Lav rotation i genstande med affektionsværdi

Nogle ting med affektionsværdi kan være for svære at skille sig af med. Prøv at stille dem frem på et synligt sted i jeres hjem eller flyt rundt på dem med et par måneders mellemrum. Det kan også være en god tilgang at give nogle af disse genstande til andre familiemedlemmer. På den måde skiller I jer ikke af med dem, men deler disse minder med andre.

Ryd op, så andre ikke skal gøre det

Sandheden er, at efter vi dør, står vores familiemedlemmer ofte tilbage og aner ikke, hvad de skal gøre med vores ting. Måske har I endda selv oplevet at stå og skulle sortere i ejendele, der er blevet efterladt af et andet familiemedlem. Denne proces bliver meget lettere, hvis vi har lært, hvordan vi rydder op i vores egne ejendele og bevarer dem i god stand.

Yngre generationer indser måske ikke altid værdien af gamle dokumenter og fotografier på samme måde, som vi gør. Når vi holder orden i disse genstande og sætter tydelige mærkater i eller på dem, vil det hjælpe vores børn og børnebørn med at forstå værdien af disse minder.

Det er også klogt at digitalisere dokumenter såsom vielsesattester, fødselsattester, dødsattester, krigsoptegnelser samt kirkedokumenter. Hvis I også vælger at beholde originalerne, er det bedst at organisere dem forsvarligt på en sådan måde, at dokumenterne ikke falmer eller forgår.

Organiser jeres rod

Indimellem er måden at rydde op på ganske enkelt at lave orden i rodet, især når det kommer til rod med slægtshistorisk værdi. Lav et system, der fungerer godt for jer, og bliv ved med at stille spørgsmål til det, så I holder det organiseret. Nyd jeres oprydningsrejse, så I kan arbejde på de ting, der betyder mest for jer!