Et nyt redskab til forberedelse af familienavne til tempeldåb

En leder i menigheden hjælper en ung mand med slægtsnavne.

Det kan være en stærk oplevelse at udføre dåb for en af sine afdøde slægtninge. Når medlemmer får deres første tempelanbefaling til at udføre stedfortrædende dåb, eller de vender tilbage til templet efter et stykke tid, er det en god anledning for ledere til at hjælpe dem med at tage et familienavn med til templet, måske for første gang. Family Name Assist er et enkelt nyt værktøj, der er tilgængeligt i Hjælpekilder for ledere og sekretærer, som giver ledere trinvis vejledning til at hjælpe medlemmer med dette – nemlig at forberede og udskrive slægtskort. Værktøjet er let at bruge, og processen kan udføres på få minutter.

Family Name Assist giver medlemmer af biskopråd og grenspræsidenter mulighed for at give medlemmer deres slægtskort under en samtale om tempelanbefalinger. Andre ledere kan også få adgang til værktøjet og hjælpe medlemmer med den proces. Family Name Assist forenkler og automatiserer meget af den nødvendige behandling og kontrol, når man forbereder et slægtsnavn, hvilket gør det muligt for medlemmet og den leder, der hjælper ham eller hende, at føre en mere åndeligt fokuseret samtale. Ledere og medlemmer kan fokusere på Frelseren og den glæde, deres tempeltjeneste vil bringe deres evige familie.

Hånd med et slægtskort.

Visse ledere kan få adgang til værktøjet gennem Hjælpekilder for ledere og sekretærer

Det nye værktøj er blevet tilføjet som en del af tempelanbefalingsprocessen, men kan også tilgås fra nogle få andre steder. Biskopper og grenspræsidenter, der hjælper et medlem med at forberede sig til at tage til templet, ønsker måske at bruge værktøjet Family Name Assist til at hjælpe medlemmet, fordi det tager så lidt tid. De kan også bede andre ledere, der har adgang til Hjælpekilder for ledere og sekretærer, om at bruge værktøjet, for eksempel dem med følgende kaldelser:

  • Rådgivere i et biskopråd eller grenspræsidentskab
  • Menighedsassistent eller menighedssekretær
  • Præsidenten for ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen
  • Unge Kvinders præsident
  • Søndagsskole- eller Primarypræsident
  • Missionsleder
  • Tempel- og slægtshistorie-konsulenter

I Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR)kan medlemmer af biskopråd eller grenspræsidenter med forvaltning af tempelanbefalinger finde værktøjet Family Name Assist under menuen Medlemskab og Tempelanbefalinger som en del af processen for at anbefale stedfortrædende dåb.

Fra marts eller april 2024 vil flere medlemmer af menighedsråd også finde den tilgængelig under tempelmenuen Hjælpekilder for ledere og sekretærer under Hjælp medlemmer med at udskrive et slægtsnavn.

Når en leder får tilsendt en anmodning i Hjælpekilder for ledere og sekretærer om at hjælpe et medlem, kommer der en meddelelse frem i lederens felt til LCR-meddelelser under Meddelelser. Invitationen indeholder et link til værktøjet.

Skærmbillede af værktøjet Family Name Assist i Hjælpekilder for ledere og sekretærer.
Skærmbillede af dialogboksen »Hjælp medlemmer med at udskrive et slægtsnavn«, der er tilgængelig som en del af processen med at få en anbefaling til stedfortrædende dåb.

Skærmbillede af indstillingen »Hjælp medlemmer med at udskrive et slægtsnavn« i Hjælpekilder for ledere og sekretærer.
Skærmbillede af tempelmenuen i Hjælpekilder for ledere og sekretærer, hvor hjælp til slægtsnavne snart bliver tilgængelig. Også i feltet Kommunikation, hvor invitationer til at bruge Family Name Assist kommer frem i dag.

Øvrige hjælpende kan få adgang til værktøjet uden for Hjælpekilder for ledere og sekretærer

Tempel- og slægtshistorie-konsulenter, omsorgssøstre og -brødre og andre kan også bruge værktøjet til at hjælpe medlemmer med at udskrive kort for første gang. Medlemmer kan endda selv bruge værktøjet, dog må ledere sikre sig, at der er nogen til at hjælpe, hvis det er nødvendigt.

Ledere og andre, der hjælper, bør koordinere med hinanden for at lære nye medlemmer mere om at tjene deres afdøde familiemedlemmer i templet og kan komme i templet med dem, hvis det er muligt.

Hjælpere uden adgang til Hjælpekilder for ledere og sekretærer kan få adgang til Hjælp til slægtsnavne her.

Nye medlemmer, unge eller voksne, der ikke har modtaget deres begavelse, kan få adgang til Family Name Assist her.

Skærmbillede af værktøj, der bruges til at hjælpe et medlem med at udskrive et slægtsnavn til stedfortrædende dåb for første gang.
Skærmbillede af værktøjet Family Name Assist, der bruges af et medlem, der ønsker at udskrive et slægtskort til stedfortrædende dåb.

Skærmbillede af værktøjet Family Name Assist, der bruges til at hjælpe et medlem med at udskrive et slægtsnavn til at udføre stedfortrædende dåb for første gang.
Skærmbillede af værktøjet Family Name Assist, der bruges af slægtshistoriske konsulenter og andre medlemmer af menigheden, uden adgang til uden for Hjælpekilder for ledere og sekretærer.

Værktøjets prompter er brugervenlige, selv første gang du bruger det. En forhåndsvisning er tilgængelig her, som giver et kort overblik over oplevelsen.

Hvornår bruges Family Name Assist?

Brug dette nye værktøj, når et medlem udskriver et slægtsnavn de første par gange. Det kræver ingen tilbundsgående research, eftersom det udelukkende beror på medlemmets hukommelse for at hjælpe med at forberede et navn på en nær slægtning (bedsteforælder, forælder, ægtefælle, søskende eller barn). Hvis et medlem ikke har en nær afdød slægtning i tankerne, omfatter værktøjet muligheden for at bruge Ordinancer klar til at søge efter en fjernere slægtning med tilgængelige dåbs- og bekræftelsesordinancer på Family Tree eller navne, der er delt med templet.

Ledere og andre hjælper et medlem med at udskrive et slægtskort for første gang.

Dette værktøj forenkler processen med at forberede et slægtskort og disse trin for medlemmet:

  • Automatiserer oprettelse af en FamilySearch-konto eller sammenkædning af en offentlig konto til et medlemsnummer
  • Forenkler tilføjelsen af oplysninger om slægtninge, som gemmes i FamilySearch Family Tree
  • Automatiserer tjek af dubletter og bekræftelse af tilgængelighed af ordinancer
  • Automatiserer reservation af navne til tempelordinancer og forenkler udskrivning af slægtskort

Værktøjet giver undervejs også vejledning til lederen til at gøre medlemmerne fortrolige med åndelige principper og forslag til forberedelse til deres tempeloplevelse.

Family Name Assist genkender og bruger oplysninger, som medlemmet allerede har indtastet på FamilySearch. Alt, hvad en bruger indtaster ved hjælp af værktøjet Family Name Assist, vil automatisk blive gemt på FamilySearch og vil senere være tilgængeligt på medlemmernes FamilySearch-konto.

Når et medlem har udført stedfortrædende ordinancer for deres nære slægtninge og lært om templet gennem deres første oplevelser, kan ledere arbejde sammen med tempel- og slægtshistorie-konsulenter, omsorgsbrødre eller -søstre og andre for at hjælpe medlemmer med at udfylde flere oplysninger om deres familie på FamilySearch.org. Ved at indtaste flere oplysninger i FamilySearch, når medlemmerne er klar, bliver det lettere for dem at bruge Ordinancer klar regelmæssigt, når de tager til templet. Menighedens forskellige hjælpere kan spille en afgørende rolle for at undervise medlemmer i, hvordan man finder afdøde familiemedlemmer, hvis oplysninger er sværere at finde, eller undervise i, hvordan man tilføjer forhold, der kræver tilladelse til tempelordinancer.

Flere oplysninger forefindes i Vejledning for ledere i tempeltjeneste og slægtshistorie 2024

I testfaserne har værktøjet Family Name Assist været en stor hjælp for både medlemmer og ledere. Medlemmer, der skulle til templet dagen efter at have fået deres tempelanbefaling, kunne tage et slægtskort med og udføre stedfortrædende ordinancer for egne familiemedlemmer. Lederne følte, at det bragte profeten Elias’ ånd ind i deres samtaler med medlemmerne, når de hjalp dem til at tænke på deres kære, og hvilke navne de kunne tage med til templet.

Under lederskabsundervisningen for tempeltjeneste og slægtshistorie i 2024 gav ældste Neil L. Andersen, ældste Gerrit W. Gong og ældste Kevin S. Hamilton en god introduktion til dette værktøj, og hvordan det kan bruges af medlemmer. Du kan se den instruktion her.

Medlemmer, der hjælper nogen med at besøge templet for første gang.

Efterhånden som der bygges templer rundt om i verden, vil flere og flere medlemmer kunne nyde oplevelsen med at udføre stedfortrædende ordinancer for egne slægtninge. Family Name Assist kan gøre det lettere for ledere at hjælpe dem med at forberede og udskrive slægtsnavne. Som præsident Nelson sagde ved en nylig generalkonference: »Lad os aldrig tabe det af syne, som Herren gør for os nu. Han gør sine templer mere tilgængelige. Han øger det tempo, hvormed vi bygger templer. Han øger vores evne til at bidrage til at indsamle Israel. Han gør det også lettere for os at blive åndeligt forædlede. Jeg lover, at mere tid i templet vil velsigne jeres liv på måder, intet andet kan« (»Fokus på templet«, Liahona, nov. 2022, s. 121).



Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.

Om forfatteren