I hjertet af Spanien ligger Madrid og lokker besøgende fra hele verden til med sin livlige kultur og kulturarv. Den travle by tilbyder ikke kun et vindue til fortiden, men også løftet om uforglemmelige øjeblikke. Der er muligheder for at spore dine forfædres rødder, lære mere om landets historie eller blot opsøge mindeværdige eventyr. Mulighederne, for det man kan foretage sig i Madrid, er uendelige. Byen tilbyder hver enkelt rejsende noget helt unikt.
Overfloden af ting man kan udforske i Madrid kan føles overvældende, men vi er her for at hjælpe! Denne artikel giver dig indsigt og unikke tips, så du kan skræddersy din rejse til Spaniens hovedstad.
Din spanske arv
Som det første kan vi starte med at etablere din forbindelse til Madrid eller til Spanien generelt. Det er en fantastisk måde at komme i kontakt med din fortid på og virkelig tage et skridt ind i dine forfædres liv. FamilySearch er en af de bedste måder at komme i gang med denne rejse på. Ikke alene kan du opdage dit personlige stamtræ ved hjælp af FamilySearch - som måske spænder over mange generationer - men du kan også lære mere om, hvor du kommer fra, og hvor din familie har været, ved hjælp af dynamiske kort og tidslinjer. Og det bedste af det hele er, at FamilySearch er gratis!
En hurtig og nem måde at bruge FamilySearch på, hvis du har spanske rødder, er værktøjet Hvor kommer jeg fra? Dette værktøj giver dig mulighed for at søge op til 8 generationer tilbage og se dine forfædre direkte på et verdenskort. Du kan også bruge et andet værktøj som f.eks. søgning på efternavn for at finde eventuelle forbindelser dit efternavn måtte have til Spanien.
Et glimt af Madrid
Madrid sammenfletter ubesværet historie, kultur og modernitet, og fængsler derved enhver besøgendes hjerte. Byens ånd indkapsler på perfekt vis dens vartegns, museers, kunstfyldte gaders, livlige pladsers og levende kulturs vision og atmosfære. Lad os dykke ned i det, der gør Madrid så speciel.
Lidenskabelig kunst
Hvad angår kunstens verden, så har Madrid altid indtaget en dominerende stilling. Musikken, dansen, den kunstneriske formåen - alt sammen udgør det en farverig og levende by. Museer er fyldt med overdådige lærreder og gobeliner. Musik og dans mødes i form af flamenco og chotis-optrædener. Det kræver ikke et trænet blik at se den lidenskab og det talent som Madrids folk har for deres kulturelle udtryk.
Dynamisk mad
Ligesom andre berømte byer har Madrid sine egne særlige retter. Spansk mad bruger både europæisk og middelhavsområdets indflydelse til at skabe unikke smage. Du vil sandsynligvis støde på retter med skaldyr eller svinekød. Almindelige spanske krydderier omfatter salt, safran, paprika, rosmarin og kanel.
Du erfarer måske også, at spanierne har andre spisetider og skikke. For eksempel er morgenmad enten et meget let måltid eller det spises slet ikke. Frokost derimod er et større måltid, der spises midt på eftermiddagen. Hvad angår aftensmad indtages det måltid ofte meget senere, omkring 10 om aftenen.
Spændende sport
Når du tænker på sport og aktive aktiviteter i Spanien, hvad har du så i tankerne? Har det noget at gøre med en rød kappe? Ja, det er i Madrid du finder den største tyrefægtningsarena i Spanien. Der kan være op til 25.000 tilskuere. Fra marts til oktober har matadorer mulighed for at vise deres færdigheder inden for sporten.
Derudover har Madrid 2 store fútbol-hold, der tiltrækker en hel del opmærksomhed. De årlige kampe mod Barcelona-hold imødeses med store forventninger.
Hengivenhed til familien
Familie er en vigtig del af Madrids kultur. Faktisk mødes familier ofte for at nyde hinandens selskab og deltage i måltider, sjove aktiviteter og sociale sammenkomster. Familiemedlemmer sætter ofte deres lid til hinanden, hvad angår gode råd, personlige problemer og støtte.
Sådan kommer man omkring
Nu, hvor du ved lidt mere om Madrids kultur, så lad os finde ud af, hvordan man kommer til at se det hele! Der er mange måder at komme rundt i Madrid på, så det handler bare om at kende dine personlige præferencer og den mest effektive måde at komme omkring i byen på.
Tag metroen
Ligesom andre store byer har Madrid et omfattende metrosystem, der gør det nemt for enhver besøgende eller indbygger at komme rundt. Du kan finde ruter til lufthavne, forstæder, museer og masser af vartegn rundt omkring i byen. Som besøgende kan du købe et Tourist Travel Pass, der giver dig mulighed for at købe en billet, der kan bruges i flere dage.
Lej en bil i Madrid
Endnu en gang har Madrid noget tilfælles med andre store byer, der er nemlig en hel del trafik. Når du lejer en bil, får du mulighed for at tage lige derhen du vil, men du bør være opmærksom på parkeringsgebyrer og krav om internationalt kørekort. Der er dog andre muligheder for at køre i bil, mens du er i Madrid, såsom delebiler, samkørsel eller taxaer. Delebiler giver dig mulighed for at låse en bil op gennem en app, på samme måde som du lejer en cykel eller en scooter fra fortovet. Samkørsel og taxaer kan prajes gennem apps eller personligt.
Tag bussen
Det er billigere end en taxa og en bus kan være den perfekte måde at komme rundt på, hvis du vil opleve seværdighederne i Madrid under transporten. Der er hundredvis af linjer, der kører dag og nat, så du kan springe på en bus når som helst, og den kan bringe dig lige derhen du ønsker. EMT Madrids hjemmeside gør det nemt at tjekke tidsplaner og ruter.
På cykel rundt i Madrid
Der er adskillige apps og udlejningstjenester, der gør det nemt at skaffe en cykel i Madrid. F.eks. tilbyder BiciMAD tusindvis af elektriske cykler over hele Madrid, og du har mulighed for at købe enkelt- eller flerdagsbilletter. Dette gør det let at antage en langsommere tilgang til at opleve byen og skabe gode minder om at cykle gennem Madrid.
Tænk over, hvordan du ønsker at opleve byen, og vælg den transportform, der fungerer bedst for dig!
Udforsk dette i Madrid
Nu hvor vi ved, hvordan man kommer rundt, så lad os komme i gang med at besøge noget af det bedste, Madrid kan byde på. Hvis du besøger Madrid for at finde tilknytning til din familiearv, så husk at vælge nogle steder at besøge, der viser noget af Madrids historie. Historiske vartegn kan have haft betydning for dine forfædre.
Seværdigheder i Madrid
Tag en tur gennem Madrids historie ved at besøge paladser og berømt arkitektur. Et af de mest berømte vartegn i Madrid er det kongelige palads i Madrid. Dette palads er det største i Vesteuropa, og det er den spanske kongefamilies residens. Det bruges også til statslige ceremonier og er åbent for besøg fra offentligheden. Et andet berømt sted er Plaza Mayor, et stort torv, der stammer fra det 15. århundrede.
Madrids parker
Med alt det, der er at se og lave i Madrid, kan du godt føle, at det hele går lidt hurtigt. Parker er det perfekte sted til at sætte tempoet lidt ned og bruge et øjeblik på at værdsætte Madrids skønhed. Den mest kendte park i Madrid er Retiro Park, en park, der er fyldt med små søer, arkitektur og smukke omgivelser - det perfekte sted til en picnic. Retiro Park var oprindeligt ejet af det spanske monarki, men den har været åben for offentligheden siden 1800-tallet. Og når vi er ved smukke omgivelser, så byder et besøg i den kongelige botaniske have på 3 drivhuse, tusindvis af planter og smukke haver at vandre rundt i.
Forestillinger i Madrid
Madrid er i sig selv et stort lærred for kreativitet og kunstnerisk udtryk. En af de bedste måder at se byens kunstneriske kulturudtryk på er ved at se en forestilling. Du kan overveje at tage en tur til Gran Vía, også kendt som den “spanske Broadway.” Og du må helt sikkert ikke gå glip af en flamenco-optræden, som du kan se på steder som Tablao Flamenco 1911.
Unikke oplevelser i Madrid
For at få mest muligt ud af dit besøg i Madrid er her nogle ting, du helt sikkert skal prøve.
Oplevelser i Madrid
Start med at tage til Rastro, et travlt loppemarked, der tiltrækker lokale og tilrejsende. Hvis du ønsker at få en smuk udsigt over byen, så tag på en 11 minutter lang tur med svævebane.
Sport i Madrid
Og glem ikke alle sportsbegivenhederne. Fútbol-fans kan være interesserede i at vide, at spillet for første gang blev introduceret i Madrid i slutningen af det 19. århundrede. Det betyder, at forfædre i dit stamtræ fra omkring 2-4 generationer tilbage kan have set de første fútbol-kampe i Spanien eller været en del af de første klubber. For fans af denne sport er det et must at tage til en kamp på Santiago Bernabéu Stadium. Og eftersom Madrid er kendt for tyrefægtning, kan du tage dig tid til at se denne begivenhed i Las Ventas Bullring. Samme bygning huser også Madrids Tyrefægtningsmuseum, som, når det er åbent, er et fantastisk sted at lære om og opleve denne sports historie.
Madrids mad
Lad ikke muligheden for at smage autentiske spanske retter gå din næse forbi. Som tidligere nævnt finder du sandsynligvis lækre madislæt som er inspireret af både de europæiske- og Middelhavsområdets køkkeners fyldige smage. Her er nogle muligheder for hvert enkelt måltid:
Oplev mere af Madrids historie
Med kirkegårde, mindesmærker, museer og arkiver over hele Madrid er der rigtig mange steder, du kan lære om Madrids historie og finde de spanske forfædre, du måtte have.
Mindesmærker i Madrid
Disse fysiske monumenter står som et mindesmærke for Spaniens historie og landets befolkning.
Bemærk: FamilySearch har et fantastisk værktøj for rejsende, der ønsker at vide, om der er nogen forfædre, der er begravet i nærheden af hvor de er, eller der hvor de har planer om at rejse til næste gang. Prøv at lave dit stamtræ på FamilySearch og at bruge Slægtninge på kirkegårde før eller under dine kulturarvsrejser.
Museer i Madrid
Museer er en af de bedste måder at fordybe sig i historie og kultur på, og Madrid har mange at vælge imellem. Her er et par steder, du kan overveje at skrive på din liste over steder, du vil besøge:
Slægtsforskningscentre og genealogiske foreninger
Det kræver en indsats at komme i kontakt med din fortid, men det kan være nemmere end du tror. Der er centre og foreninger over hele verden, der kan hjælpe dig på din færd med at opdage dine forfædre og grave gennem historiske optegnelser. Før din rejse skal du overveje, hvilke ressourcer der er til rådighed, som kan hjælpe dig med at forske i afstamning fra Madrid med det samme - og også, hvad der er at finde i Madrid.
Find et center nær dig
Find et center i Madrid
Se deres hjemmeside (på spansk)
Liste over Spaniens genealogiske foreninger
Aftal et rådgivningsmøde online
Madrids arkiver
Arkiver i Madrid er et skatkammer, hvad angår optegnelser og dokumenter, der beskriver Madrids og Spaniens historie.
Når du besøger arkiverne for at forske (og ikke blot deltager i en offentlig rundvisning), så sørg for at tjekke hjemmesiden på forhånd for at være sikker på, hvad du skal have med og lav en aftale for at undgå kø. I visse tilfælde kan det også være nødvendigt at ringe på forhånd eller udfylde oplysninger online for at få adgang til eller bestille optegnelser.
Flere oplysninger her (spansk)
Flere oplysninger her (spansk)
Gå til deres hjemmeside (spansk)
Bemærk: Madrid har mindst 2 andre bispedømmer inden for sit område.
Flere oplysninger her (spansk)
Flere oplysninger her (spansk)
Hvis du leder efter dokumenter vedrørende dine forfædre, kan det være en stor hjælp at indsamle det, din familie allerede ved og at lave noget onlineresearch på forhånd. Overvej, hvad du allerede ved om dine forfædre, og hvad du ønsker at finde ud af. For eksempel, kender du:
- Deres navne og alle almindelige navne, de blev kaldt
- Datoer og steder for fødsel og død
- Datoer og steder for ægteskab eller livsbegivenheder
- Forskellige steder, de boede i Madrid
- Hvem deres forældre, børn eller værger var
At medbringe eventuelle noter, vedrørende disse oplysninger om dine forfædres liv, til Madrid vil ikke kun hjælpe dig med at vandre i dine forfædres fodspor, men kan også hjælpe dig med at opdage ny information om dem.
Få mere at vide om, hvordan du forsker i spanske dokumenter med disse nyttige guider:
- FamilySearch lynguide til forskning i Spanien
- FamilySearch guide til at finde dine spanske forfædres oprindelsessted
- MyHeritage guide til forskning i arkiver i Spanien og Portugal
Hav en rigtig god tur!
Madrid er ikke kun en by; historie, kunst og uendelige muligheder findes overalt og venter kun på at du opdager dem. Uanset om du er til flamenco-optræden eller at finde ud af, hvor du kommer fra, så håber vi, at du får chancen for at fordybe dig i en kultur, der går ud over tid og sted og efterlader et indtryk, du aldrig vil glemme.
Hos FamilySearch er vi interesserede i at forbinde dig til din familie, og vi sørger for sjove opdagelsesoplevelser og slægtshistoriske tjenester gratis. Hvorfor? Fordi vi værdsætter familier og tror, at det kan forbedre vores liv nu og for evigt at forbinde generationer. FamilySearch er en nonprofitorganisation, der sponsoreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Klik her for at lære mere om, hvad vi tror på.