I løbet af århundrederne har Frankrigs regering og kultur ændret sig mange gange. Disse ændringer påvirkede ofte førelsen af optegnelser. Den gode nyhed er, at den historiske forandring i Frankrig sommetider resulterede i dannelsen af værdifulde franske genealogiske optegnelser. Her er nogle eksempler på, hvordan fransk historie kan have påvirket optegnelser om dine forfædre i Frankrig.
Den katolske kirke og sogneoptegnelser
I hundreder af år spillede den romersk-katolske kirke en indflydelsesrig rolle i fransk historie – og i at føre optegnelser. Klodevig 1., der betragtes som grundlægger af det moderne Frankrig, blev omvendt til katolicismen omkring år 500. Kirken og det franske monarki støttede hinanden gensidigt; den romerskkatolske kirke i Frankrig blev en statskirke.
I 1539 underskrev kong Frans I Villers-Cotterêts-dekretet, som krævede, at præster førte dåbsoptegnelser. Fyrre år senere befalede en anden lov, at de også skulle føre optegnelser om ægteskab og begravelser. Ludvig 14. krævede desuden, at der fra 1667 blev dannet kopier af sogneoptegnelser, hvilket forøgede chancerne for, at mindst et eksemplar overlevede.
Disse optegnelser gør det nu nogle gange muligt at spore ens franske forfædre tilbage til 1600-tallet eller endda 1500-tallet. De indeholder typisk detaljer, der hjælper genealoger med at rekonstruere slægtstræer. For eksempel medtog dåbsregistrene typisk barnets navn og dåbsdato (som regel inden for to dage efter fødslen) og forældrenes navne. Vielsesregistrene identificerede også brudens og brudgommens forældre og måske en afdød ægtefælle (ved senere ægteskaber) og forklarede familieforhold mellem brude og brudgomme, der var i familie med hinanden. Begravelsesoptegnelser nævnte overlevende ægtefæller eller den afdødes forældre.
Lær mere om at finde og bruge franske kirkeoptegnelser.
Den franske revolution og borgerlig registrering
Den franske revolution, der begyndte i 1789, ophævede monarkiet og den katolske kirkes politiske magt. I 1792 overdrog en ny lov ansvaret for at føre officielle livsoptegnelser fra sognepræster til nye borgerlige embeder. Lokale embedsmænd indsamlede registre fra lokale kirker og begyndte at registrere nye fødsler, vielser og dødsfald. Sognepræster fortsatte med at føre registre til kirkebrug, så fra dette tidspunkt af kan man finde både en borgerlig registrering og sogneoptegnelser for ens franske forfædre.
De tidligste franske borgerlige registreringsoptegnelser var ikke særligt detaljerede, men til sidst omfattede de en hel del genealogiske oplysninger. Fødselsoptegnelser indeholdt navne på børn og nævnte deres køn, fødselsdato og fødselssted, forældrenes navne (herunder moderens pigenavn) og mere. Vielsesoptegnelser identificerede bruden og brudgommen og gav deres fødselsoplysninger, detaljer om deres forældre, fire vidners identitet og nogle gange mere. I dødsoptegnelser finder man som regel mindst navn på efterkommere, dødsdato og dødssted, alder ved dødsfald, fødested og forældres navne.
Lær mere om fransk borgerlig registrering.
Folketællinger og en nation i overgang
Frankrig var sen til at foretage folketællinger i hele landet. Borgere frygtede, at en tælling ville føre til større skatter og tvungen militærtjeneste. Der blev foretaget nogle enkle lokale folketællinger sidst i 1700-tallet, men det, der overlevede, er hovedsageligt statistiske data. Napoleon beordrede den første folketælling i 1801. Selvom nogle folketællinger fulgte, blev en vellykket landsdækkende folketælling af hvert navn forhindret af logistiske problemer og politisk kaos indtil 1836.
Efter 1836 blev der foretaget folketællinger hvert femte år i Frankrig, bortset fra 1871 (som blev udskudt et år på grund af den fransk-tyske krig) og under første og anden verdenskrig. Folketællinger foregår på et regionalt (département) plan, så indholdet kan veksle. Men man vil som regel finde hver persons fulde navn (nogle gange med kvinders pigenavn), alder eller fødselsår, beskæftigelse, forhold til husstandens overhoved og ægteskabelig status. Der kan eventuelt stå nationalitet, fødested, adresseoplysninger og mere detaljerede oplysninger om beskæftigelse.
Lær mere om franske folketællinger
Pariserkommunen og familieregistre
I foråret 1871 var der oprør i Paris. Den franske regering under Napoleon III var lige blevet besejret i den fransk-tyske krig. Efterkrigsstyret var ikke populært i Paris. Valg i byen førte til dannelsen af Pariserkommunen. Den 21. maj førte voldelige sammenstød til afbrænding af offentlige bygninger, herunder rådhuset i Paris, hvor registreringsoptegnelser blev opbevaret. Næsten alle byens registre blev ødelagt.
Dette ødelæggende tab førte til, at den franske regering tilføjede familieregistreringsoptegnelser til livsoptegnelser (i Paris i 1877 og resten af Frankrig i 1884). Ægtepar fik hæfter til registrering af deres familie, da de blev gift, og tog disse hæfter med til offentlige registreringskontorer for at blive opdateret, når de fik et barn (eller mistede et). Hæftet var et reserveeksemplar til individuelle fødsels- og dødsoptegnelser. Disse hæfter blev nogle gange overdraget fra generation til generation i franske familier.
Mange andre franske genealogioptegnelser opstod på grund af historiske begivenheder og politiske retningslinjer, herunder Identitetskort i Paris (1792-1795), pensionsoptegnelser, lægdsruller og vælgerlister.
Lær mere om dine forfædre i Frankrig og deres livshistorier ved at udforske franske genealogioptegnelser gratis på FamilySearch.org.
