
Mad har en unik måde at bryde tid på og skabe minder og traditioner, der forbinder generationer. For at fejre dette lanceres RootsTechs globale kogebog med familieopskrifter snart!
Denne kogebogs formål vil være at huske, dele og nyde familieopskrifter fra hele verden. Vi har brug for DIN hjælp til at samle alles familieopskrifter til vores fælles kogebog! RootsTechs kogebogen er mere end blot en samling af opskrifter, men vil være en rejse for læserne gennem tid og kultur, hvor de kan tage disse særlige madretter til sig, der har formet nogle af vores bedste minder og historier rundt om køkkenbordet i århundreder.
Indsend dine familieopskrifter her, eller lær mere om kogebogens samarbejdspartnere og giveaways nedenfor!
Samarbejde med A Bountiful Kitchen og Relive Designs
RootsTech er begejstret over at arbejde sammen med Si Foster, kogebogsforfatter og skaberen af A Bountiful Kitchen, i skabelsen af den nye RootsTech kogebog! Foster deler sine tanker om samarbejdet og siger: »Vores unikke historier har kraften til at knyttet vores hjerter og generationer sammen. Jeg er så begejstret for at arbejde sammen med RootsTech-holdet om denne globale kogebog og ser frem til at læse historierne bag hver opskrift i denne særlige samling!«
Derudover vil søstrene Mary og Marquis fra Relive Designs også være involveret. Disse søstre ved af egen erfaring, at familieopskrifter er en god måde at lave slægtsforskning på gennem deres mission om at bevare håndskrift ved at indgravere f.eks. køkkenredskaber for at bevare familieminder. »Det er videnskabeligt bevist, at vi skaber stærke minder og forbindelser med oplevelser, der er knyttet til følelser og lugt,« siger søstrene. »Mad er selvfølgelig forbundet med begge dele. Der er mange familietraditioner centreret omkring mad, som automatisk skaber minder – hvad enten det er søndagsmiddag, julemiddag eller bedstemors berømte tærte. Det er så vigtigt for familier at beskytte disse traditioner og opskrifter. Skriv dem ned! Gem dem! Del dem! Lav kopier! Bevar og del din families minder!«
Som en del af dette samarbejde om kogebogen vil vi give 100 træskeer væk fra Relive Designs med en særlig indgravering på. De vil gå til de første 100 mennesker, der indsender en opskrift, historie og et billede, der skal med i kogebogen! Relive Designs vil også give et udvalgt antal charcuteribræt væk med særlige familieopskrifter indgraveret på dem, før kogebogen lanceres. Vinderne af disse bræt vil blive valgt tilfældigt fra listen over alle dem, der har lavet en komplet indsendelse.


Sådan deltager man
Hold ikke din tipoldefars kageopskrift for dig selv! Deltag i RootsTechs globale kogebog med familieopskrifter:
- Tænk på en særlig familieopskrift, du har, og de minder og historier, der er forbundet med den.
- Gå til kogebogsformularen og indsend:
- Dine kontaktoplysninger
- Opskriften
- Et billede af retten, personen, den er kendt for, eller dig, der laver den
- Historien bag opskriften
Så let er det!
Det er op til dig at gøre denne kogebog så fantastisk, som den kan være! Med bidrag fra hjem i forskellige lande og på forskellige kontinenter, vil RootsTechs global kogebog med familieopskrifter være en sammensmeltning af forskellige smage, traditioner og historier. Vær med og indsend en opskrift i dag!
Hvad er RootsTech?
RootsTech er et sted, hvor man lærer, bliver inspireret og skaber forbindelser gennem slægtshistorie. Med FamilySearch som vært og sponsoreret af andre ledende genealogiske organisationer har vi hundredvis af ekspertklasser, videoer med tips og tricks og inspirerende historier, der kan hjælpe dig til at opleve slægtshistorie som aldrig før. Besøg vores on-demand læringsbibliotek, eller planlæg at være med til vores næste virtuelle eller fysiske konferencebegivenhed.